The Hotel @ Tharabar Gate

The Hotel @ Tharabar Gate er et rigtig godt hotel med en skøn beliggenhed lige ud til Tharaba-porten. Hotellet ligger i gåafstand til adskillige smukke pagoder og det flotte Ananda Tempel. De dejlige værelser er smukt indrettet med håndmalede vægmalerier. Nogle af værelserne kunne godt bruge en kærlig hånd, men de er pæne og rene, og der er, hvad der skal være. På hotellets restaurant kan du få helt fin mad, men den er lidt dyr, så prøv også de andre lækre restauranter i området. Når du er træt af at kigge på templer, kan du dase i hotellets skønne pool, slentre en tur i den dejlige have eller få en omgang afslappende massage i spaen. Der er gratis internet i fællesområderne, men forbindelsen svinger lidt.