Topas Ecolodge

Topas Ecolodge er et skønt danskejet sted, som ligger i dejlige, grønne omgivelser på toppen af en lille bakke 18 km fra Sapa. Du kan køre ind til byen i shuttlebus, men du kan selvfølgelig også gå - turen er virkelig smuk, for her er du virkelig midt ude i natur og bjerge! Du bor i hyggelige, rustikke bungalower med palmetag, og her har du te- og kaffefaciliteter, hårtørrer, myggenet, og du kan få varmeblæser eller fan, hvis du ønsker det. Her er ikke wifi, men du kan gå gratis på internettet i lodgens hovedbygning. Til gengæld har du en balkon, så du kan sidde og nyde udsigten, lige så længe du orker! Her er både en dejlig restaurant og en lounge bygget i ægte vietnamesisk stil med træ og palmeblade, og her kan du spise lækker mad eller nyde en hyggeaften ved pejsen. De ansatte er virkelig søde, og de vil hjælpe dig med at komme på udflugter ud i naturen, hvis du ønsker det.