Treasure Oasis Hotel

Treasure Oasis Hotel (tidligere Angkor Home hotel) er et dejligt, smukt hotel i udkanten af byen, omkring 10 minutters gang fra centrum. Det er et hyggeligt sted indrettet i Khmer-stil og med en herlig stemning. I den imponerende lobby, kan du sidde og nyde den lille koi-dam i de hyggelige siddeområder. Her er en dejlig pool, hvor du kan slappe af efter en lang dag fuld af oplevelser. Morgenmaden er også rigtig god, og værelserne er enkelt men smagfuldt indrettet med bl.a. tv og air condition, og de er både pæne og rene.