Victoria Angkor Resort & Spa

Victoria Angkor Resort & Spa er et smukt 5* hotel i skønne omgivelser med store damme og åkander. Værelserne er fantastisk dejlige - alle stilfuldt indrettet med en balkon, badeværelse med badekar, wi-fi og alle faciliteter. Poolen har varmt vand og hyggelige liggestolsområder, hvor du bare kan dase efter masser af oplevelser ved Angkor Wat. Og mens du ligger der, skal du ikke blive overrasket, hvis der - vupti - dukker en drink op ud af det blå med en lille, våd klud til. Du bliver rigtig forkælet af personalet! Hotellet byder også på et bibliotek, souvenir-butik, spa, sauna, massage, swimmingpool og jacuzzi. Og hvis du er en spillehaj, kan du udfordre dine medrejsende i bordtennis, pool, dart eller diverse brætspil. Hotellet ligger en tuktuktur på 10-15 minutter fra Siem Reap by.