Josephine

Kommerciel direktør
Trætte efter en lang flyvetur startede vores tur med en tiltrængt aftendukkert i poolen hos "The Grand Old Lady" Manila Hotel hvis majestætiske bygning rummer et herligt og historisk hotel. Næste morgen videre til Siquijor Island og Coco Grove Beach Resort, som skulle vise sig at være en perlerække af gode oplevelser. I poolen, på stranden og på tur, når rastløsheden meldte sig. Fra grottevandring 800 m. ind i klippen over udspring fra vandfald til lokal frokost på gadekøkkener. Men nu ventede det, vi havde set allermest frem til: snorkling med skildpadder på Apo Island. Og de skuffede ikke, skildpadderne som yndefuldt svømmede rundt i havet lige uden for Apo Island Beach Resort hvor vi boede. Fiskerlandsbyen og de nature trails, der ligger omkring var absolut et besøg værd også. Udsigten fra toppen af øen er fantastisk. Sidste stop på vores tur var selvfølgelig Coco Beach. Nysgerrige efter, hvad det nu var for et sted, Enrico startede det hele fra, ankom vi sen eftermiddag og fik en overvældende velkomst med kokosdrik, sang og muslingekæder. Og 246 trin op til vores hytte – men hvert et trin værd– hold nu op en udsigt! Det blev til nogle dejlige dage med morgenkaffe og solopgang på terrassen, strandudflugter, besøg hos Mangyan landsby og trekking ved endnu et vandfald. Samt ikke mindst frokost hos Lucas Cucina Italiana i Talipanan – for Filippinerne har også tabt deres hjerte til det italienske køkken, hvilket i det her tilfælde absolut er værd at køre efter.
Ansvarsområder: 

Ledelse, forretningsudvikling, produktion og salg