20. marts 2017 - 08.00

C&C Travel søger praktikant

Er du en haj til sprog? Kan du skrive, så det kan opleves og give vores kunder lyst til at besøge spændende destinationer, rejser og hoteller? Så er du måske vores nye kommunikationspraktikant!

Hos os spiller levende tekster en stor rolle, og vi har rigtig mange oplevelser og steder, der skal sættes ord på. Vi søger derfor en dygtig kommunikationspraktikant, som er skarp til at formulere sig!

Hvem er vi?
C&C Travel har solgt rejser i snart 30 år til det meste af Asien og Syd- og Nordamerika. Vi er godt 40 ansatte fordelt på kontorer i København, Århus, Manila og Bangkok.

Vores motto er ’Rejser med et menneskeligt ansigt’, og det tager vi alvorligt, når vi arrangerer rejser, der udvider horisonten for både vores gæster og vores medarbejdere.

Hos os får du praktisk erfaring med:

  • Research og skrivning af rejser, destinationer, hoteller, udflugter og meget andet. Du bliver i denne forbindelse oplært i vores CMS-system Drupal og i vores måde at skrive på.
  • Sociale medier – her skal vi lige nu have pustet liv i vores Instagram-, Twitter- og Pinterestkonto, og vi skal bruge en med lidt gode idéer til vores Facebookprofil.
  • Skrivning af pressemeddelelser og artikler
  • Udvikling af vores nye nyhedsbrev og selvfølgelig opsætning og tekstforfatning til det – plus oplæring i APSIS, som vi bruger til udsendelse.
  • Billedbehandling.
  • Muligvis produktion af vores brochurer, herunder tekstforfatning og redaktionelt arbejde.
  • Administrativt arbejde.
  • Flickr – arkivering og administration af billeder.

Vi søger dig, som kan…

  • Skrive levende og hyggelige tekster med en skæv og personlig vinkel.
  • Sætte et komma og ved, hvor nutids-r’et skal stå.
  • Møde op med et smil og godt humør.
  • Indgå i et team, være omstillingsparat og have mange bolde i luften.
  • Starte i praktik hurtigst muligt - gerne fra dags dato.

Du bliver en del af vores effektive produktionsafdeling, der består af en kommunikations-medarbejder, en administrationsmedarbejder og en marketingchef. Praktikken er ulønnet og derfor ideel som en del af dit studie.

Ansøgning
Ansøgning sendes til Charlotte på ch@cctravel.dk.

Alle kvalificerede opfordres til at ansøge uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Læs mere om C&C Travel på vores hjemmeside her eller på TrustPilot her