Cambodia

Cambodia og Vietnam i afslappet tempo

Kombirejse

17 dages rejse fra
15.990,-

Pris per person ved 2 voksne

4 nætter Siem Reap, 3 nætter Phnom Penh, 1 nat Chau Doc (Mekong), 2 nætter Ho Chi Minh City og 4 nætter Mui Ne

#Rundrejser
#Kultur
#Kombirejse
#Natur
#Strand
#Storby

Du starter din rejse i en af de mest besøgte byer i Cambodia, Siem Reap. Her finder du det imponerende tempelkompleks Angkor Wat, et godt marked og masser af pubber og hyggelige restauranter.

Næste stop er Cambodias smukke hovedstad, Phnom Penh, hvor du bl.a. kan besøge det smukke nationalmuseum, Det Kongelige Palads eller Killing Fields, der er et bevis på landets grumme fortid.

Videre til Vietnam og Mekong-deltaet, hvor man lever på og af de mange floder og kanaler. Her skal du opleve flydende markeder og frodige frugthaver, inden du tager videre til Ho Chi Minh City, der er lidt af en kontrast til Mekong. Dette er Vietnams største by, og gaderne er fyldt af osende og larmende knallerter. Start dagen med en portion nudelsuppe kaldet pho, og tag så ud at opleve nogle af byens seværdigheder: Det tidligere præsidentpalads, Krigsmindemuseet og det største marked i byen, Ben Thanh.

Rejsen sluttes af på Mui Nes dejlige strande, hvor du kan dase i solen med en kølig drink eller kaste sig ud i alskens vandsportsaktiviteter.

Rejsen i billeder

Rejser til Cambodia
Ho Chi Minh City Skyline
Rejser til Cambodia
De mange både
Rejser til Cambodia
Angkor Wat
Thien Hau Temple
Rundrejse til Vietnam - Den dejlige strand

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Siem Reap
  3. Siem Reap
  4. Siem Reap
  5. Siem Reap
  6. Siem Reap - Phnom Penh
  7. Phnom Penh
  8. Phnom Penh
  9. Phnom Penh - Mekong
  10. Mekong - Ho Chi Minh City
  11. Ho Chi Minh City
  12. Ho Chi Minh City - Mui Ne
  13. Mui Ne
  14. Mui Ne
  15. Mui Ne
  16. Mui Ne
  17. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
17 dages rejse fra
15.990,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark
En rejse i det syd-østlige Asien er rejse, der garanterer store oplevelser. Historiske og smukke bygningsværker, gyldne Buddhaer, spændende byer og naturscenerier, der byder på grønne rismarker, smukke strande og frodig skov. Nyd flyveturen østover og glæd dig til de alsidige oplevelser og den gode, asiatiske mad...

Dag 2

Velkommen til Siem Reap!

I dag ankommer du til Siem Reap!

Siem Reap var en meget lille by, indtil Angkor Wat blev opdaget, og specielt da franskmændene kom til magten, voksede byen. I dag bor der ca. 230.000 mennesker i den hyggelig by ved floden. Her er mange smukke bygninger i både fransk og kinesisk stil, specielt i det gamle, franske kvarter, og i området omkring markedet er der virkelig hyggeligt. Siem Reap er en by, der forstår at tage sig godt af sine mange besøgende, så her er mange dejlige restauranter, barer og caféer, og har du lyst til en lækker spa eller massage, så er dette stedet.

Oplevelser i selve Siem Reap-by

Besøg Angkor National Museum, der ligger lidt uden for byen og huser en del statuer fra Angkor-templerne samt spændende foto, lyd og film klip om Khmer-riget.

Er du kunstinteresseret, skal du besøge Artisans Angkor. Det er et socialt firma, der har til formål både at hjælpe unge mennesker i arbejde tæt på deres hjem og at styrke de traditionelle Khmer-kunsthåndværkserhverv som silkeproduktion, lakarbejder, sten- og træudskæring samt billedmaling. Og de udvikler også nye, mere moderne designs og produkter, så her er masser af smukke og brugbare ting i supergod kvalitet – det sværeste bliver at vælge!

Shopping og shows i Siem Reap

Shoppe kan du også i King’s Road Angkor, som er et splinternyt, udendørs shoppingområde, der er bygget som en landsby. Her er butikker, boder, caféer og restauranter i alle afskygninger.

Om aftenen kan du måske opleve en Apsara forestilling? Apsara er guddommelige nymfer, og de har været inspirationen til den traditionelle Khmer Apsara-dans. I det 12. århundrede var der over 3.000 Apsara-dansere ved Khmer-hoffet i Angkor, og deres forestillinger var forbeholdt de kongelige, men i dag kan alle få lov.

En af byens gader
Angkor Wat ligger i flot natur
Bod på natmarkedet
Buddhistisk munk
Angkor Wat
Rejser til Cambodia

Dag 3

Siem Reap - oplev det imponerende Angkor Wat

Men det er selvfølgelig Angkor Wat, du kommer for at se!

Du har nu tid til selv at gå på opdagelse, eller tage den store heldagstur med guide.

Mange har i tidens løb ytret sig om, hvordan templerne bør ses. Der arrangeres forskellige ture af forskellig varighed – og det kan være meget spændende at få templernes historie fortalt af en guide. De fleste mener, det rigtige er en tur, der koncentrerer sig om hovedtemplet den første dag og så bruge de næste dage på nogle af de mindre templer. Området i sig selv er smukt, og mange steder kan du se junglens indtrængen i stenene.

Angkor Wats historie – kort fortalt

Det store tempelområde Angkor Wat, der ligger lidt uden for Siem Reap, blev bygget af Khmer-folket omkring det 12. århundrede. Det var en kæmpestor og velfungerende by, men omkring år 1500 blev byen forladt pga. indbyrdes krige, og som tiden gik, blev den helt glemt. Junglen begyndte langsomt at overtage byen – gigantiske træer voksede henover bygningerne og grøn bevoksning skjulte det tidligere så livlige område. Kun enkelte munke bruge stedet en gang i mellem, og deraf opstod legender. En fransk opdagelsesrejsende, Henri Mouhot, fandt sensationelt i 1863 til verdens store undren dette tempelområde. Angkor var da totalt overgroet af store gummitræer.

Et imponerende stort tempelkompleks!

Angkor Wat indgår i et kæmpestort område på over 400 kvadratkilometer, hvor der er templer og andre bygninger fra Khmer-riget igennem flere århundrede. Angkor Wat er uden tvivl den største og mest imponerende bygning, og stedet er så stort, at du skal bruge flere dage for bare at se noget af det.

Voldgraven rundt om hovedtemplet er over 5,5 kilometer lang, her er en over 800 meter serie af basrelieffer, og der er mere end 3.000 Apsara (guddommelige nymfer) skåret ind i stenvæggene. Det tog 300.000 mænd og 6.000 elefanter kun ca. 35 år at bygge dette enorme tempel, og alle var i mange år forundrede over, hvordan det kunne lade sig gøre. I 2012 blev en del af mysteriet løst, da to japanske arkæologer opdagede et 33 kilometer langt kanalsystem, der var blevet brugt til at transportere sten fra bjergene til tempelområdet.

Angkor Wat i dag

I dag bruges nogle få af templerne igen, de er pyntet med bladguld, bedeflag og røgelse. De tavse statuer har oplevet flere krige end nogle andre monumenter i verden. Dette ufatteligt smukke område ville have været langt mere besøgt, hvis ikke den ene krig efter den anden, selv i dette århundrede, havde hindret verden i at besøge Angkor.

I dag er Angkor Wat ikke længere et stille og forladt område. Turister strømmer hertil for at se de utrolige templer. Nogle steder – ved de mest kendte templer – kan der godt føles overfyldt. Souvenirboder skyder op rundt omkring. Området er dog heldigvis så stort, at du godt kan finde steder med fred og ro – her kan du lidt nemmere, og lidt mere uforstyrret, føle historiens vingesus…

Besøg Phnom Krom-templet

Har du mod på det, kan du tidligt om morgenen tage til det ældgamle Phnom Krom tempel, som er en del af Angkor Wat. Det ligger på toppen af en bakke med tre tårne bygget til ære for de hinduistiske guder Shiva, Vishnu og Brahma, og det er her, munkene beder deres morgenbøn, mens solen står op over Tonle Sap søen. Du kan selv blive velsignet på ægte buddhistisk vis af en af munkene ved, at han hælder vand (eller blomster, hvis du foretrækker det) ud over dig for at rense din sjæl og bringe lykke til dig i løbet af året.

Velkommen til Angkor Wat!
Fantastiske Angkor Wat
Rejser til Cambodia
Ta Prohm og træer
Angkor Wat ligger i smukke omgivelser

Dag 4

Siem Reap - flydende landsbyer og shopping

Hvis du også vil opleve dagligdagen for folk i Siem Reap, er der mange forskellige ture, du kan tage på. Du kan tage en bådtur på Tonle-floden for at besøge fiskerlandsbyer, besøge Siem Reaps krokodillefarm og Zoo.

Du kan også tage på en dagstur til Kbal Spean, der er kendt for sin store arkitektoniske betydning. Kbal Spean ligger cirka 50 km fra Siem Reap og kun få kilometer fra det berømte tempel, Banteay Srey. Området består af en serie af stenudskæringer i sandstensformationer langs floden og er kendt som ”De 1.000 Lingas dal”. En Linga er et komplekst hinduistisk symbol. Stenudskæringerne skildrer forskellige hinduistiske mytologiske temaer, fx afbildninger af de hinduistiske guder. Der er også udskæringer af Buddha og buddhistiske billeder i flodbredden, der dog er fra en senere periode end Linga’erne.

Ved floden er der netop blevet bygget et splinternyt, udendørs shoppingområde, nemlig det hyggelige King’s Road Angkor, der mest af alt ligner en park med charmerende stier og grønne områder. Her er butikker, boder og underholdning i alle afskygninger, og du finder alt fra fastfoodrestauranter til fine, elegante spisesteder med skøn mad. Du kan slentre rundt mellem butikkerne og se på tingel tangel – måske skal du starte med at købe en taske til alt det, du skal købe? Du kan også besøge natmarkedet på den anden side af floden.

Banteay Srei templet
Rejser til Cambodia
Lokal transport
Stenskulpturer og vægmalerier i Angkor Wat

Dag 5

Siem Reap - endnu et besøg til Angkor Wat?

Skal dagen i dag bruges på at se Angkor Wat endnu en gang? Måske via luftballon, det er altså en fantastisk oplevelse…

Dag 6

Velkommen til Phnom Penh!

I dag ankommer du til Phnom Penh – Cambodias smukke hovedstad.

Byen ligger hvor floderne Basaac og Tonle mødes, og har været hovedstad lige siden det 15. århundrede. Her finder du flere eksempler på fine, franske kolonitidsbygninger, smukke boulevarder og guldbelagte templer – dette er kort sagt en af de dejligste byer i Østen. Byen blev engang set som værende den smukkeste by i Orienten, og selvom byen har haft en lidt turbulent historie, har den stadig sin gamle, koloniale charme.

Phnom Penhs must-sees – de smukke pagoder og templer

Phnom Penh vrimler med flotte bygningsværker! Besøg Nationalmuseet, der altså ikke ligner ethvert andet museum – det består af smukke bygninger med pagodetage og flotte detaljer. Her kan du læse om landets historie og se spændende arkæologiske udgravninger og skulpturer helt tilbage fra det fjerde århundrede.

Det Kongelige Palads er også et flot syn. Den smukke bygning ligger i en flot have med blomster og træer. Det er Kong Norodom Sihanouks bolig, og derfor kan du desværre kun se paladset udefra. I nærheden er Sølvpagoden. Den er dekoreret med over 5.000 sølvfliser, som vejer 1 kg. hver. Indenfor i pagoden kan du finde mange Buddhastatuer i forskellige størrelser – fra små, lavet af krystal, til en stor en af guld på hele 90 kilo.

Wat Phnom Daun Penh-templet udgør Phnom Penhs centrum. Templet ligger på en bakke omgivet af planter og træer, og her er en fantastisk udsigt ud over byen.

Nationalmuseet
Rejser til Cambodia
Uafhængighedsmonumentet i centrum
Rejser til Cambodia
The Royal Palace
Rejser til Cambodia

Dag 7 - dag 8

Phnom Penh - masser af oplevelser i Cambodias smukke hovedstad

Her i Phnom Penh er der masser af muligheder for spændende oplevelser og store seværdigheder. Mange af dem er flotte og majestætiske, men mindst lige så mange af dem er grusomme og vidner om en frygtelig fortid.

Phnom Penhs grusomme historie

Efter at have set mange af byens smukkeste seværdigheder, er det måske tid til at vænne opmærksomheden mod noget mere grumt. Cambodia har en frygtelig historie, og den kan du lære mere om i det berygtede Tuol Sleng Museum og Cheung Ek (også kendt som Museet for folkedrab). I tiden inden Khmer-styret var det bare en skole, men siden hen blev det brugt til at opholde og torturere cambodianere, før de blev ført til “Killing Fields” – områder, hvor tusindvis og atter tusindvis af mennesker blev brutalt henrettet. Nu er skolen et museum, hvor du kan læse om og se billeder af de omkring 17.000 folk, som blev holdt fanget her.

Omkring 15 kilometer fra byen er en af de berygtede “Killing Fields” åbent for turister. Et gravmonument er bygget til de over 8.000 kranier, der blev fundet i 1980. Disse to steder er de mest fremtrædende for de frygtelige ting, som blev udøvet under Khmer-styret, og det er de færreste der går herfra, uden at blive påvirket af landets historie. Stederne er bestemt ikke for sarte sjæle og små børn!

Farvestrålende markeder og rolige flodture

Efter sådan en omgang trænger du måske til at få humøret lidt op igen. Besøg de farverige markeder og lad dig lokke af alle de herlige småting, du kan få her. Central Market er det største i byen og ligger i en flot art deco bygning, og Russian Market har fået sit navn pga. alle de russiske turister, der handler her. Du kan også tage på en solnedgangs-bådtur på Mekong-floden, og det er en glimrende mulighed for at se byen fra en anden side og få lidt ro.

Anbefaling fra vores gæster

Vil du gerne opleve mere, mens du er i Phnom Penh? Så se her, hvad en af vores gæster har skrevet til os:

“Vi fik syn for sagen den sidste dag i Phnom Penh. Vi så et opslag på en café, hvor vi blev opfordret til at besøge en “Orphant Village” lidt uden for byen. Det gjorde vi. Vi kom ud til en meget snavset og fattig landsby, hvor en meget entusiastisk lærer forsøgte at tage hånd om 36 mere eller mindre forældreløse børn. Han havde næsten ingen midler at gøre godt med og kæmpede en hård kamp for at skaffe penge til stipendier til børnene. De manglede stort set alt i “klasseværelset”, selv mad var en mangelvare. Vi gav dem lidt penge og besluttede, at vi ville prøve at skaffe dem flere midler til at hjælpe dem med dagen og vejen.” Er du interesseret i at støtte et godt formål, så tag et smut forbi denne skole: Andoung Thmei Village, Sangkat Korkroka i Khan Dangkor, Phnom Penh. Send dem eventuelt en mail: sousnamee@yahoo.com.

Wat Preah Keo Moroka templet
Markedsmylder
Liv i gaderne
Rejser til Cambodia
Sælger på marked
Rejser til Cambodia

Dag 9

Velkommen til Mekong!

I dag skal du opleve Mekong Deltaet. Her lever man på, ved og af de mange floder og kanaler, der gør dette område til noget helt specielt.

Du bliver kørt til havnen, hvorfra du skal sejle til Vinh Long via Cai Be, hvor du vil opleve flydende markeder. Hold øje med masterne på de forskellige både. For at gøre det nemt at finde det, man skal bruge, hænger mange et lille udvalg af deres varer op i masten: Ananas, melon osv.

Sejladsen gennem Mekong Deltaet er en meget smuk tur. Sæt dig tilbage og nyd turen og udsigten og vink til de lokale, som du passerer undervejs. Ved ankomst til Vinh Long sejles du videre ind i de små kanaler, hvor du har mulighed for at besøge nogle lokale hjem og se deres frugthaver.

Vær opmærksom på, at hotellerne i Mekong Deltaet ikke er af helt samme standard som i resten af landet, selvom de har lige mange stjerner. Stjernerne her lover nogle gange lidt mere, end de kan holde. Vil du bo rigtig dejligt, kan det derfor være en fordel at opgradere dit hotel. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Mekong Delta
Det flydende marked
Kæmpemæssige kalkstensklipper
Fiskere på Mekong

Dag 10

Velkommen til Ho Chi Minh City!

I dag ankommer du til Vietnams største by…

Tidligere hed denne by Saigon, men den blev i 1976 opkaldt efter præsident Ho Chi Minh. Mange kender dog stadig byen under dens gamle navn, og det er også det navn, de fleste lokale bruger om byen.

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Med et indbyggertal på over 8 millioner mennesker er dette en ren smeltedigel af mennesker fra alle landets regioner, der kommer hertil for at søge arbejde. Byen er økonomisk centrum i Vietnam, og den mest vestenprægede by i landet, men her er stadig masser af gode oplevelser. Læg mærke til alle de små og store, internationale coffeeshops, gadesælgere, der sælger alle mulige småting, og de mange små steder, hvor du kan købe pho – den populære nudelsuppe, der også gerne spises til morgenmad. Trafikken i Ho Chi Minh City, og i Vietnam generelt, kan være noget af en oplevelse. Når du går på gaden, vil du konstant høre dytten, bremser der hyler og knallerter der gasser op. Prøv at kigge efter, hvor mange der nogle gange sidder på en knallert. En hel familie med børn og hund er ikke unormalt – den gik nok ikke hjemme i Danmark!

Skal du over vejen i Vietnam (og det bliver du nok nødt til på et tidspunkt), skal du ikke vente på, at der bliver holdt tilbage for dig – så kommer du til at vente meget længe! Tricket er at gå roligt ud på vejen, og krydse den i samme, rolige tempo. Ikke noget med at stoppe op eller begynde at løbe – bare hold tempoet, så vil alle knallerterne køre uden om dig. Det lyder skørt, men kig efter hvad vietnameserne gør, og se for dig selv…

Ho Chi Minh Citys skyline
Ho Chi Minh City er en blanding af gammelt og nyt
Ho Chi Minh City i aftenlys
Ho Chi Minhs havn
Glad mor og barn
Madlavning på gaden

Dag 11

Ho Chi Minh City - masser af seværdigheder i Vietnams største by

Du bør tage på en bytur i den travle storby!

De fleste landemærker i Ho Chi Minh City er bygninger fra den franske kolonitidsperiode. Se City Hall (officielt kaldet People’s Committee Hall), the Municipal Theatre, the Notre Dame Cathedral, the General Post Office og the History Museum som ligger ved Zoo og botanisk have. Var det ikke nok, kan du se den tidligere US Ambassade (hvorfra amerikanerne flygtede i 1975), Reunification Palace (tidligere Præsidentpalads, før 1975), War Remnants Hall (udstilling af billeder og ammunition, som blev brugt under Vietnamkrigen) og Ben Thanh Markedet, der er det største marked i Ho Chi Minh City.

Eller du kan besøge det travle Chinatown med det store marked, Binh Tay. Dette område var førhen en særskilt by, hvor de etniske kinesere boede, men nu er det en del af Ho Chi Minh City. Der er mange små, men også store butikker i dette område – nogle familier har åbnet butikker i deres egne hjem. Snus rundt blandt kinesiske medikamenter og lækre krydderier fra hele østen. Rundt om markedet er der flere gamle vietnamesiske pagoder og kinesiske templer.

Til aftensmad burde du tage ned og spise på en af de flydende seafood-restauranter på floden. Selvom det ikke er den bedste eller billigste mad, er det det flotteste sted – smukt og fredeligt. Hvis du er til sushi, så er Ho Chi Minh City stedet. Her ligger rigtig mange fantastiske sushi-restauranter og det er meget billigere end i Danmark! Tag tilbage på hotellet i en cyclo, og bed føreren om at tage den lange vej, for der er masser at se og opleve om aftenen i Ho Chi Minh City. Stop på en af de lokale cafeér på vejen og nyd en cappuccino at slutte dagen af på.

Tag også en tur ud af byen til de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som Viet Cong’erne brugte under krigen mod amerikanerne. Du kan endda komme ned i tunnellerne, hvis du tør – forhåbentligt har du ikke klaustrofobi. Tunnellerne er flere hundrede kilometer lange, og her levede mange mennesker i skjul, mens de kæmpede mod de meget bevæbnede amerikanere.

Rådhuset i Ho Chi Minh City
Postkontoret
Thien Hau Templet
Sælgere på cykel
Cu Chi tunnellerne
Marked

Dag 12

Velkommen til skønne Mui Ne!

I dag går rejsen videre til skønne strande og høje palmetræer i Mui Ne.

Mui Ne er en lille kystby med en dejlig strand og mange små, hyggelige restauranter, hvor du billigt kan få lækre vietnamesiske retter. Her kan du hygge dig på stranden, tage ud og wind-surfe eller kigge beundrende på fiskerbådene, som lyser på ude i bugten om natten. Tidligt om morgenen vender bådene tilbage med nattens fangst til fiskemarkedet.

Udover strandene er den største seværdighed i området nok Po Sanu tårnene, som blev bygget tilbage i 700-tallets under Champa riget. De 3 tårne var del af et større tempelområde, og i dag udfører Champaerne hvert år forskellige ritualer her.

En anden stor seværdighed er de store, flotte sandklitter, der ligger lidt nord for Mui Ne. Klitterne er røde, gule, orange og hvide – og du kan komme ud og kælke i dem! Hvis du er til golf, findes en af Vietnams bedste golfbaner lidt ude for byen.

Glad fisker
De runde, traditionelle sivbåde
De mange både
Rundrejse til Vietnam - En af de skønne strande

Dag 13

Nyd stranden i Mui Ne

Nu er det tid til at udforske den kilometerlange strand.

Langs strandpromenaden ligger nogle hoteller, hvor du kan spise om aftenen, og her er rig mulighed for alskens vandsportsaktiviteter. Du skal selvfølgelig også ligge og dase i solen og nyde nogle fantastiske drinks i barerne med udsigt ud over vandet!

Du skal måske opleve de fantastiske, røde sandbjerge. Lav planerne allerede dagen før og få bestilt en tidlig morgentur, hvor du ser solen stå op over disse fantastiske røde bjerge af sand. Herefter kommer du tilbage til hotellet og kan spise din lækre morgenmad. Eller måske vil du hellere sove længe og så tage ud i sandbjergene senere på dagen.

I Danmark kælker man ned ad bjergene om vinteren, men her kan man altså kælke året rundt i det fine sand! Her er også hyggelige fiskerlandsbyer. Lidt uden for byen ligger også Fairy Spring – en lille kilde, som løber igennem en kløft af røde klippebjerge. Stå med fødderne i det lave vand – hvis der overhovedet er noget – og nyd synet af de forrevne klipper.

De smukke røde sandbjerge
Den flotte udsigt
Rundrejse til Vietnam - Den dejlige strand
Sand, sand og atter sand

Dag 14 - dag 15

Mui Ne - solopgang over de røde sandbjerge?

I dag skal du måske opleve de fantastiske, røde sandbjerge.

Lav planerne allerede dagen før og få bestilt en tidlig morgentur, hvor du ser solen stå op over disse fantastiske røde bjerge af sand. Herefter kommer du tilbage til hotellet og kan spise din lækre morgenmad.

Eller måske vil du hellere sove længe og så tage ud i sandbjergene senere på dagen. Måske vil du prøve at kælke på disse fantastiske bakker?

Dag 16

Afrejse fra Vietnam
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17

Velkommen hjem
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cambodia. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Cambodia!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Siem Reap og Ho Chi Minh City-Danmark.
  • Transporten mellem lufthavne, havne og hoteller foregår med privat bil/minibus, undtagen mellem busstationen og hotellet i Mui Ne, der foregår med taxa.
  • Transporten mellem Siem Reap og Phnom Penh og mellem Mui Ne og Ho Chi Minh City foregår med bus.
  • Transporten rundt i Mekong foregår med båd.
  • Transporten mellem Mekong og Ho Chi Minh City foregår med privat bil/minibus og delt speedbåd.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Siem Reap og Ho Chi Minh City-Danmark.
  • Alle transporter på rejsen.
  • 14 overnatninger med morgenmad.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Visum til Cambodia.
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).