Sri Lanka

Rundrejse til Sri Lankas nationalparker

Helt vild natur

16 dages rejse fra
14.690,-

Pris per person ved 2 voksne

5 nætter Unawatuna, 1 nat Tissamaharama (Yala), 1 nat Udawalawe, 2 nætter Sinharaja regnskoven og 4 nætter Unawatuna

#Rundrejser
#Natur
#Strand
#Dyreliv
#Familie

På denne rejse til Sri Lanka får du virkelig oplevet naturen og dyrelivet i det dejlige land! Du starter på stranden i Unawatuna - her kan du slappe af ved vandet, gå ture langs stranden og besøge den hyggelige by, som engang var en fiskerlandsby. Her er skønne restauranter og souvenirbutikker, og du kan også tage en tur ind til den hyggelige by, Galle, som ligger tæt ved.

Så går turen videre til Yala Nationalpark, hvor der er flot natur og masser af dyr som elefanter og leoparder - så hold øjnene åbne og kig godt efter de vilde dyr i junglen! Næste stop er Udawalawe Nationalpark, hvor landskabet er mere savanneagtigt. Parken er kendt for sine store elefantflokke, men her lever også påfugle, vandbøfler og skildpadder. Du kører fra vandhul til vandhul og spejder efter dyr, og der er gode chancer for at se dem!

Nu vender du næsen mod Sinharajas regnskov, hvor du får natur for alle pengene - vådland, bjerge, floder, vandfald og vandreture i regnskoven er bare nogle af de ting, du kan opleve.

Du slutter af tilbage i Unawatuna, hvor du kan slappe af efter de sidste par dages mange oplevelser.

Rejsen i billeder

Elefanter i Udawalawe
Nyd strandlivet
Glade skolebørn
Rejser til Sri Lanka
Dykkere på stranden i Unawatuna
Rejser til Sri Lanka
Vandfald og kilde i regnskoven
En af de farvestrålende Ceylon blåskader
Fisker i Tangalle
Husk at tage masser af gode billeder
Rejser til Sri Lanka

Dag-til-dag

  1. Afrejse fra Danmark
  2. Ankomst til Unawatuna
  3. Unawatuna
  4. Unawatuna
  5. Unawatuna
  6. Unawatuna
  7. Unawatuna - Tissamaharama
  8. Tissamaharama - Udawalawe Nationalpark
  9. Udawalawe Nationalpark - Sinharaja regnskoven
  10. Sinharaja regnskoven
  11. Sinharaja regnskoven - Unawatuna
  12. Unawatuna
  13. Unawatuna
  14. Unawatuna
  15. Unawatuna
  16. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
16 dages rejse fra
14.690,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Sri Lanka er grønne temarker, vilde nationalparker, eksotisk dyreliv, smukke kolonitidsbyer, spændende historie og dejlige strande – så gør dig klar til at blive bombarderet med oplevelser og nye indtryk!

Nyd flyveturen østover og glæd dig til at opleve landet, der også kaldes “Det lille mirakel”.

Dag 2

Velkommen til Unawatuna!

I dag ankommer du til Unawatuna på Sri Lankas sydvestlige kyst.

Unawatuna er en hyggelig og meget lille kystby. Det er en strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter og hoteller.

Strandbyen ligger i en bugt og er beskyttet af et koralrev, hvilket gør, at vandet er roligere her end ved andre strande i Sri Lanka – i hvert fald i højsæsonen. Der er masser af fisk og skildpadder i havet ud for stranden, og det gør, at her er gode muligheder for dykning. Nogle steder kommer skildpadderne endda op på stranden for at lægge deres æg i yngletiden. Snorklingen er dog ikke optimal.

Livet på Unawatuna Beach

På en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af smil og imødekommenhed. Der er en afslappet stemning på stranden, sælgerne er ikke påtrængende, og du bør helt bestemt gå en tur hen til strandens vestlige side, hvor du finder Sunset Point. Dette er en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet.

Hvis du vil prøve noget, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land – måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun.

Dejlige Unawatuna
Rejser til Sri Lanka
Rejser til Sri Lanka
Den smukke bugt
Gå en tur langs stranden i solnedgangen
Rejser til Sri Lanka

Dag 3 - dag 6

Nyd stranden i dejlige Unawatuna

I Unawatuna kan du selvfølgelige bruge tid på stranden.

Måske skal du have en yoghurt lassi på stranden eller i en af de små boder langs hovedgaden? Eller bare ligge og dase i en liggestol?

Søndag er de lokales badedag

Søndag er stranddag i Sri Lanka. Det er denne dag, de fleste har fri, og så skal der slappes af. Det kan ses på stranden, hvor der er mange flere mennesker om søndagen end på ugens andre dage. Den store madkurv bliver pakket med ’rice & curry’, solparasoller og badedyr, og så valfartes der i familieflok til stranden. Som regel er de srilankanske badende mere påklædte, end vi er vant til, og det gælder for alle landets religioner, da den generelle blufærdighedsgrænse her er lidt højere sat, end den er i Danmark. Men ellers er der ikke den store forskel på, hvordan stranden nydes.

Hvis du gerne vil møde srilankanerne, så søg herned og fornem livet. Ellers vælg søndag til en dagstur.

Ud i det blå på cykel eller i tuktuk

Lej en cykel og kør langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land, måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Du kan også tage en tuk-tuk og bede om en tur lidt ud af byen bare for at se, hvordan der ser ud, der hvor der ikke er så mange turister. Du kan fx køre op på toppen af bakken bagved byen. Det hedder Bonavista og har, som navnet antyder, en flot udsigt ned over bugten og Galle. Køb en sodavand og en pakke kiks fra en bod deroppe og kør så tilbage igen.

Læg vejen forbi rolige Jungle Beach

Eller hvad med en smuttur til Jungle Beach, der har lidt roligere vand end Unawatuna Beach? Her kommer de lokale tit og bader, når de har fri. Du kan tage en tuktuk på 10 minutter, men du skal også vandre lidt ned ad en lang stensti. Vandet her er smaragdgrønt, og palmerne hænger nærmest helt ned i vandkanten.

Tag en tur til hyggelige Galle

Unawatuna ligger tæt på den enestående, gamle og meget stemningsfulde by Galle.

Galle er en virkelig charmerende by, hvor mange minder fra kolonitiden stadig er at se. Her er blandt andet en herlig gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen ved skumringstid. Tag selv en tur her og gå blandt familierne, parrene, de gamle, ja alle der også er ude og nyde stemningen og udsigten over havet. Nogle af de unge fyre hopper har gjort det til en sport at hoppe ud fra bymuren ned i det klippefyldte vand uden at ramme en eneste sten. De vil garanteret spørge dig, om du ikke vil give en lille mønt for at se det – men de hopper, uanset om du betaler eller ej.

Stemningen er virkelig hyggelig og afslappet, og du kan rolig sætte et par timer af til bare at slentre rundt og kigge på sjove butikker og spise god mad. De smalle gader bugner nemlig af kunstgallerier, antikvitetsforretninger, butikker, barer og smarte restauranter.

Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør
Rundrejse i Sri Lanka med privatchauffør

Dag 7

Velkommen til Tissamaharama og Yala Nationalpark

Så går turen videre til Tissamaharama!

Din privatchauffør har ikke tilladelse til at køre rundt inde i Yala National Park, men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan komme ind at opleve den smukke jungle. Du lejer bare en firehjulstrækker med chauffør, og så vil han køre dig rundt, mens du kan holde udkig efter alle dyrene.

Yala er et af de største naturreservater på Sri Lanka med sine 979 km², og også det mest besøgte. Det kan godt nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er det jungle. Her er bl.a. leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber. Hvis du er heldig, ser du flotte påfugle med farvestrålende fjerpragt, som kun lever vildt på Sri Lanka udover Indien. Derudover er her et rigt fugleliv med omkring 215 fuglearter. Du kan ikke forvente at se dem alle, specielt ikke de vilde leoparder, som er den største af slagsen i verden – de løber tit deres vej, når mennesker kommer tæt på. Men Yala Nationalpark er et af de bedste steder at spotte dem, og chancerne er bedst fra februar til juli. Du har til gengæld muligheder for at se rigtig mange forskellige dyr og omgivelserne er bare så smukke – høje træer, højt græs og ægte jungle.

Flot natur i Yala Nationalpark
Elefanter i Yala Nationalpark
En leopard hviler sig
Kør i jeep igennem nationalparken

Dag 8

Velkommen til Embilipitiya og Udawalawe Nationalpark!

I dag skal du videre til Embilipitya, en lille by, der ligger ca. en halv times kørsel fra Udawalawe Nationalpark.

Selve byen er ikke noget særligt – du er her for nationalparken.

Elefantsafari i Udawalawe Nationalpark

Udawalawe Nationalpark er en af vores favoritter i Sri Lanka. Her er ikke så mange besøgende som i de andre nationalparker, men den er stadig kæmpestor! Landskabet ser nærmest ud som en savanne og, når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul for at finde elefanterne. For det er elefanter, som Udawalawe er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se flokke på over 20 elefanter.

Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, isfugle, påfugle, krokodiller og masser af aber og flotte fugle. Ved vandet lever der fx fiskeørne og skarver, der nyder godt af fiskene i området.

Besøg elefantbørnehjemmet

Lige ved siden af parken ligger Elephant Transit Home, som er et børnehjem for forældreløse elefanter. Her kommer der små elefanter fra hele Sri Lanka. De bliver opfostret her, inden de til sidste bliver sat fri i nationalparken. Det er et fantastisk sted, hvor balancen mellem at passe på de ‘små’ dyr og lade dem klare sig selv bevares på bedste vis.

Det er muligt at se elefantungerne blive madet med mælk, og det foregår på behørig afstand for at beskytte dyrene imod kontakt med for mange mennesker. Børnehjemmet drives af engagerede elefantelskere, og der er mulighed for at give donationer til det gode arbejde på stedet.

Udawalawe Nationalpark
Badende vandbøfler i Udawalawe Nationalpark
Elefanter i Udawalawe
Elefant i landskabet
Sambar hjort i naturen
Måske skal du på en jeepsafari?

Dag 9

Velkommen til Sinharaja regnskoven!

Så står den på regnskov!

Du skal nemlig til Sinharaja, der ligger omkring 80 kilometer fra Udawalawe Nationalpark, og her kommer du virkelig ud i den frodige natur og det tropiske klima! Den helt unikke natur i regnskoven er også en af grundene til, at stedet er på UNESCOs liste over verdensarv, for her er både vådland, bjerge, floder og smukke vandfald.

Tag på oplevelse i regnskoven

Det hedder bestemt ikke en regnskov for ingenting, for over træernes toppe hænger ofte en tåge af tunge regnskyer, og det er netop den megen regn, der gør regnskoven så frodig. Hvis du kommer i august og september eller mellem januar og tidligt i april, slipper du for den værste regn. Navnet Sinharaja betyder Løvekongen, og legenderne fortæller, at folk fra omegnen nedstammer fra mødet mellem en prinsesse og løvekongen, som eftersigende har boet i skoven – vi ved ikke, om det er sandt, men vi kan garantere, at her ikke bor løver mere!

Du må ud og gå en tur i den smukke natur og se dig lidt omkring. Du kan selvfølgelig også bare slappe af på resortet og hvile benene, så du er klar til en dag i regnskoven i morgen?

Rejser til Sri Lanka
Rejser til Sri Lanka
Rejser til Sri Lanka
Tæt regnskov
Rejser til Sri Lanka

Dag 10

En dag i den frodige regnskov

På en vandretur rundt i regnskoven går du blandt kæmpebregner, lianer og ældgamle, mosbevoksede træer, og du skal holde godt udkig efter farvestrålende fugle og makakaber i trætoppene og forskellige hjortearter, slanger og frøer nede på jorden. Der levede også engang masser af elefanter i regnskoven, og det siges, at der stadig er tre tilbage – det vides dog ikke med sikkerhed, for man har ikke set dem i årevis! Til gengæld kan du – hvis du er rigtig heldig – spotte en leopard!

Trekkingtur eller landsbybesøg?

Tag en trekkingtur op i højderne til regnskovens højeste bjerg, Hinipitigala, eller tag ud til de små landsbyer i og omkring regnskoven. Her arbejder folk for at bevare naturen – de samler dødt træ, plukker medicinske planter og tapper saft fra palmerne, så de kan producere palmesukker.

Sinharaja regnskoven
En Ceylon blåskade
Frodig natur
Vandfald og kilde i regnskoven
Smukt vandfald

Dag 11

Tilbage til Unawatuna
I dag går turen så tilbage til Unawatuna, hvor du skal bo samme sted, som sidste gang du var her - medmindre du selvfølgelig vælger et af de andre, skønne hoteller denne gang.

Dag 12 - dag 14

Endnu et par dage ved Unawatunas skønne strand
Brug tiden i Unawatuna på at nyde stranden og havet, besøge Galle og tage på udflugter.

Dag 15

Afrejse fra Sri Lanka

Sri Lanka er grønne temarker, vilde nationalparker, eksotisk dyreliv, smukke kolonitidsbyer, spændende historie og dejlige strande – så gør dig klar til at blive bombarderet med oplevelser og nye indtryk!

Nyd flyveturen østover og glæd dig til at opleve landet, der også kaldes “Det lille mirakel”.

Dag 16

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Sri Lanka. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Sri Lanka!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Se under “inkluderet” og “ikke inkluderet”, hvilke transporter der er inkluderet på din rejse. Som udgangspunkt er alle transporter inkluderet.

Fly

Fra København til Colombo
Fra Colombo til København

Bil/Minibus

Fra lufthavn i Colombo til Hotel i Unawatuna
Fra Hotel i Unawatuna til Hotel i Tissamaharama (Yala)
Fra Hotel i Tissamaharama (Yala) til Hotel i Udawalawe
Fra Hotel i Udawalawe til Hotel i Sinharaja regnskoven
Fra Hotel i Sinharaja regnskoven til Hotel i Unawatuna
Fra Hotel i Unawatuna til lufthavn i Colombo

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Colombo t/r. 
  • Alle transporter på rejsen.
  • 13 overnatninger med morgenmad. 
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Visum til Sri Lanka (omkring 50 USD).
  • Entréer til seværdigheder og nationalparker. 
  • Drikkepenge overalt, specielt forventer din chauffør drikkepenge.
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk julemiddag og nytårsmiddag.
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).