Du er her: Lande > Thailand > Rejser > Rejse 225

Shopping, kongepaladser og bungalow på stranden

16 dages rejse: 7 nætter Hua Hin, 3 nætter Koh Talu og 3 nætter Bangkok
Rejse: 
225
Bountystrande og fantastisk snorkling ved Koh Talu
Masser af strand i Hua Hin, bountystrande og fantastisk snorkling på Koh Talu og farverige markeder i Bangkok.

Rejsen starter i Hua Hin, hvor du har god tid til at nyde stranden og den livlige og hyggelige by. Besøg sommerpaladset, natmarkedet og stationsbygningen og spis på nogle af de mange gode restauranter, som byen har at byde på. Du bør helt bestemt også tage et smut til Sam Roi Yot Nationalpark og se den flotte grotte- her falder solens stråler på eventyrlig vis ind på et lille tempel midt i grotten. Næste stop er den private ø, Koh Talu. Her er smuk, tropisk natur med kridhvide bountystrande og turkisblåt vand. På dit ophold her kommer du til at få en masse spændende naturoplevelser - du har nemlig inkluderet flere forskellige aktiviteter. Du skal bl.a. ud at snorkle ved det smukke koralrev, hvor det vrimler med spændende havdyr, du skal ud at sejle i kajak, du skal ud at trekke i den frodige natur, og hvis du har lyst, kan du en aften tage ud at fiske efter blæksprutter. Efter nogle dage i det lille paradis skal du videre til Bangkok, hvor du har tid til at opleve lidt af alt det, byen har at byde på: Det flydende marked, det smukke Grand Palace med sit imponerende guldtag, og de mange lækre restauranter og barer.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Hua Hin
  3. Hua Hin
  4. Hua Hin
  5. Hua Hin
  6. Hua Hin
  7. Hua Hin
  8. Hua Hin
  9. Hua Hin - Koh Talu
  10. Koh Talu
  11. Koh Talu
  12. Koh Talu - Bangkok
  13. Bangkok
  14. Bangkok
  15. Bangkok
  16. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod Thailand - og har man sagt Thailand, kan man ikke komme uden om landets mange, paradisiske strande. Thailand byder dog også på et spændende dyreliv, shopping på de gode markeder, kulturelle byer, gyldne Buddhaer og masser af muligheder for afslapning og action. Brug flyveturen på at komme i feriestemning, og glæd dig til at besøge det altid populære Thailand.

Dag 2: Velkommen til Hua Hin!

I dag ankommer du til den gamle kongeby, Hua Hin, hvor du både kan dase på stranden og komme ud at opleve en masse forskelligt.

Hua Hin ligger ca. 180 km fra det sydlige Bangkok, og her kan du rigtig slappe af eller udforske nogle af Thailands nationalparker. Her er rig mulighed for at besøge unikke templer eller bade i havet (pas på vandmændene mellem maj og oktober). Hua Hin blev opdaget i 1926, da Kong Rama VIIs arkitekt byggede Phra Ratchawang Klai Kangwon (langt-fra-bekymringer paladset). Det blev herefter et af de mest attraktive feriesteder for thaierne selv, og området har beholdt sin status som lokalt feriested, også da Pattaya og Phuket blev kendt af udenlandske turister.

Dag 3-8: Hua Hins mange muligheder

Nu skal du opleve Hua Hin! Det er naturligvis op til dig, hvordan du vil bruge din tid, men vi har et par forslag:

Kulinariske oplevelser
Som et resultat af turismen er Hua Hin fyldt til bristepunktet med italienske, franske og spanske restauranter. Selvom du er i Thailand, kan du jo sagtens tage et smut indenom en af dem.

Night bazar
ua Hin har en fantastisk hyggelig Night Bazar med masser af gode tilbud. Og så er det billigere end i Bangkok! Gå på opdagelse i kopivarernes paradis, men husk nu på, at der er grænser for, hvor mange kilo bagage du må have med hjem.

Rundt med tuk-tuk
Også i Hua Hin findes de sjove tuk-tuk'er. Prøv at aftale med chaufføren, hvilke attraktioner du vil se. Han har som regel et kort, og med lidt tegnsprog og tålmodigt engelsk kan du nemt arrangere en formiddag, hvor du besøger de mest interessante attraktioner. Kong Rama VIIs storslåede sommerpalads, Klai Kangwon Palace, er bestemt et besøg værd.

Nattelivet
At Hua Hin er fyldt med diskoteker og barer er ikke til at komme uden om. Dans, musik og drinks i lange baner - god fornøjelse med at undersøge alle de sjove steder.

Nationalparken Sam Roi Yot
Nationalparken ligger omkring 63 km syd for Hua Hin, men er absolut et smukt syn. Den dækker et areal på 98 kvadratkilometer, og er hjem for bjerge og strande såvel som moser.

Strandlivet
Hua Hins hovedstrand er ca. 2 km lang og strækker sig sydligt om byen. Kæmpe, glatte sten bryder de store bølger og gør derfor Hua Hin til et skønt sted at bade, og du kan ligge i timevis i det bløde sand og bare nyde livet!

Golf
Hua Hin er kendt som et godt golfsted, og hvis du er vild med det, så er det her en oplagt chance for at udnytte dine talenter...

Dag 9: Velkommen til tropiske Koh Talu!

I dag går turen videre til Koh Talu, der ligger lige ud for kysten øst for fastlandet, og du sejler i en halv time for at komme derud. Det er en privat ø med en smuk, tropisk natur og lækre kridhvide bountystrande og turkisblåt vand. Ud for øen er der de smukkeste koralrev, hvor det vrimler med spændende havdyr, og det er et fantastisk sted at snorkle og dykke!

Dag 10-11: Koh Talu - fantastiske naturoplevelser

Under dit ophold på Koh Talu kommer du til at opleve en masse spændende ting. Du skal blandt andet ud at snorkle ved de smukke koralrev sammen med en instruktør, der viser dig, hvordan du skal gøre. Du skal også ud at sejle i kajak rundt om øen og se øen fra vandet, og du skal ud at trekke i den smukke natur - øen er ikke så stor, så det er ikke heldagsprojekter, men du får set masser af spændende planter. En af dagene kan du tage en tur ud på vandet om aftenen og fange blæksprutter!

Øen er også kendt for klippen Chong Talu - en lille tunnel igennem klipperne, som er blevet dannet helt naturligt, og den skal du selvfølgelig også se! Du kan faktisk se hele vejen igennem klippebjerget og ud på den anden side.

Dag 12: Velkommen til Bangkok!

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden - faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Dag 13-14: Oplev nogle af Bangkoks mange seværdigheder

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere - du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode. Hvad med at besøge Cheap Charlie's bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Usædvanlige udflugter
Du kan også tage på udflugt til områder af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Fx bydelen Bang Khun Thian i det sydlige Bangkok, hvor der er mulighed for at besøge en familie på floden og prøve at fiske efter muslinger. Eller bydelen Ban Bat, som er et af de få tilbageværende steder, hvor der fremstilles håndlavede almisseskåle til munkene. Området er også kendt for sine lækre desserter – og du kan prøve at både lave og spise dem!

Dag 15: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 16: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Thailand.

Alle hoteller

The Lapa Hotel Hua Hin

The Lapa Hotel Hua Hin

The Lapa Hotel Hua Hin er et flot og godt hotel midt i Hua Hin. Det er splinternyt, moderne...

Upgradefra 8,- kr.pr. personpr. dag
Manathai Hua Hin

Manathai Hua Hin

Manathai Hua Hin er et hyggeligt og moderne hotel, der ligger lige ved det store shoppingcenter...

Upgradefra 329,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Hilton Hua Hin Resort & Spa

Hilton Hua Hin Resort & Spa er som de fleste Hilton hoteller et stort hotel med pæne (dog...

Alle hoteller

Koh Talu Island Resort

Koh Talu Island Resort

Koh Talu Island Resort er et skønt hotel med en dejlig have, der ligger tæt på dykkerområder og...

Alle hoteller

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 153,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 247,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Thailand.

Hua Hin

99.9578
12.5686

Koh Talu

99.560392
11.076534

Bangkok

100.501
13.7563

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 11 sep 2017 - 10 okt 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.290,-
Børn u/12 år fra 11.790,-
Afrejse i følgende periode 10 okt 2017 - 21 okt 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.390,-
Børn u/12 år fra 11.890,-
Afrejse i følgende periode 21 okt 2017 - 31 okt 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.290,-
Børn u/12 år fra 11.790,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 30 nov 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2017 - 08 dec 2017
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 12.590,-
Børn u/12 år fra 12.390,-
Afrejse i følgende periode 08 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 16 dec 2017
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 13.390,-
Børn u/12 år fra 12.990,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 17 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 14.790,-
Børn u/12 år fra 13.090,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 21 dec 2017
Flyselskab
Lufthansa
Voksne fra 14.190,-
Børn u/12 år fra 13.590,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2017 - 22 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 14.790,-
Børn u/12 år fra 13.090,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2017 - 24 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.390,-
Børn u/12 år fra 14.990,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 28 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 14.390,-
Børn u/12 år fra 12.790,-
Afrejse i følgende periode 28 dec 2017 - 03 jan 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.990,-
Børn u/12 år fra 12.490,-
Afrejse i følgende periode 04 jan 2018 - 07 feb 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 07 feb 2018 - 19 feb 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.990,-
Børn u/12 år fra 12.490,-
Afrejse i følgende periode 19 feb 2018 - 14 mar 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 15 mar 2018 - 12 apr 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 11.790,-
Afrejse i følgende periode 13 apr 2018 - 16 apr 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 12.090,-
Afrejse i følgende periode 17 apr 2018 - 02 maj 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 11.790,-
Afrejse i følgende periode 02 maj 2018 - 28 jun 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 12.190,-
Børn u/12 år fra 11.190,-
Afrejse i følgende periode 29 jun 2018 - 08 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.690,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 08 jul 2018 - 09 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 12.890,-
Afrejse i følgende periode 09 jul 2018 - 30 okt 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 12.890,-
Børn u/12 år fra 11.590,-
Inkluderet: 

Fly København-Bangkok og Chumphon-Bangkok-København.
Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger med morgenmad.
Flere udflugter på Koh Talu. Bl.a. snorkling ved smukt koralrev, kajaksejlads i de smukkeste omgivelser og trekking i den frodige natur.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly København-Bangkok og Chumphon-Bangkok-København.
Transport mellem lufthavne, havne og hoteller med bil/minibus.
Transport til og fra Koh Talu med speedbåd.