Du er her: Lande > Thailand > Rejser > Rejse 288

Storby, kultur og uspoleret paradis

17 dages rejse: 4 nætter Chiang Mai, 2 nætter Bangkok og 8 nætter Koh Lipe
Rejse: 
288
Rejser til Thailand - Koh Lipe
Chiang Mais smukke templer og jungle, Bangkoks seværdigheder og en af sydens skønne tropeøer, smukke Koh Lipe.

Rejsen starter i Chiang Mai, der især er berømt for sine smukke templer og silkevarer. Herfra kan du også tage på udflugter. Hvad med en tur ud at zipline i trækronerne mens du spejder efter aber, en trekkingtur i bjergene, et besøg til en orkidefarm eller en Khantoke-middag, hvor der opføres traditionel, thailandsk dans? Nu går turen videre til den fascinerende storby Bangkok. Nyd stemningen og tag rundt til de berømte markeder, shoppingcentre og kulturelle seværdigheder - fx det smukke kongelige palads. For at fordøje alle disse fantastiske indtryk sluttes rejsen af på paradisøen Koh Lipe, hvor stranden og det krystalklare vand er den største attraktion. Her hersker en afslappet feriestemning og al transport foregår enten til fods eller på cykel. Nyd stranden, tag ud at snorkle, lyt til bølgernes blide brusen og brug aftenerne på restauranter ved stranden, hvor frisk fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Chiang Mai
  3. Chiang Mai
  4. Chiang Mai
  5. Chiang Mai
  6. Chiang Mai - Bangkok
  7. Bangkok
  8. Bangkok - Koh Lipe
  9. Koh Lipe
  10. Koh Lipe
  11. Koh Lipe
  12. Koh Lipe
  13. Koh Lipe
  14. Koh Lipe
  15. Koh Lipe
  16. Koh Lipe
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod Thailand - og har man sagt Thailand, kan man ikke komme uden om landets mange, paradisiske strande. Thailand byder dog også på et spændende dyreliv, shopping på de gode markeder, kulturelle byer, gyldne Buddhaer og masser af muligheder for afslapning og action. Brug flyveturen på at komme i feriestemning, og glæd dig til at besøge det altid populære Thailand.

Dag 2: Velkommen til smukke Chiang Mai!

I dag bliver du budt velkommen til Chiang Mai - en smuk by med mange flotte templer, spændende museer, interessante markeder og flotte omgivelser.

Chiang Mai er med sine ca. 160.000 indbyggere den største by i det nordlige Thailand. Det er en smuk by med mange flotte templer, spændende museer, interessante markeder og flotte omgivelser. Det mest berømte tempel er Wat Phrathat Doi Suthep, der ligger flot oppe på toppen af en bakke lidt uden for byen. Her er en fantastisk udsigt over hele byen. Gå de 309 trin derop, køb lidt røgelse og tænk over tilværelsen.

Udsigt ud over Chiang Mai
Udsigt fra bakken
Golden Hall
Festklædte piger foran et tempel i Chiang Mai
Tempel i Chiang Mai
To munke i Chiang Mai

Dag 3-5: Chiang Mais templer og mange muligheder

Det er naturligvis op til dig selv, hvordan du vil bruge tiden i Chiang Mai, men her er nogle forslag, du kan overveje:

Templer
Chiang Mai er kendt for sine smukke templer, heriblandt Doi Suthep-templet, der blev bygget i 1300-tallet, og hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. Den muslimske moské Matsayit Chiang Mai er også et besøg værd. Du kan også besøge Doi Inthanon, som er Thailands højeste punkt.

Markeder
Chiang Mai er kendt for sit berømte Night Bazar, hvor alt kan købes! Markedet ligger på Chang Klan Road og har åbnet fra kl. ca. 19.00 til midnat. Tag ind til byen ved tidlig aften og spis aftensmad i en af de små, thailandske boder derinde. Herefter kan du bruge hele aftenen på at gå rundt og lede efter gode tilbud. Synes du at pladsen bliver for trangt på natmarkedet, så besøg et af de nye små markeder der skyder op i området. Her finder du livemusik, mange små moderne madboder, og små barer. Hvis du er i byen på en søndag, så husk at besøge Sunday Market. Det er her, lokalbefolkningen sætter mange af deres ting til salg, og det er noget større end Night Bazar. 

Tarzan-swing - ziplining
Har du ikke allerede inkluderet et Tarzan-swing (en tur ud at zipline) på din rejse, vil vi anbefale dig, at prøve det! At svæve over trætoppene er en unik oplevelse. Du kan se mere på arrangørens hjemmeside: http://www.treetopasia.com

Halvdagsudflugter
Brug en halv dag på at lære de thailandske køkkenkunstner eller besøge en orkidefarm. Om aftenen kan du prøve en Khantoke-dinner, hvor der opføres traditionel, thailandsk dans. Du kan også tage på en halvdags cykeltur ud til det gamle Chiang Mai. Dette er en fantastisk måde at opleve det lokale og se gamle ruiner.

Heldagsudflugter
Hvis du har lyst, kan du tage på en trekkingtur. Her går du op ad et bjerg for at besøge en bjergstamme, og på vejen vil guiderne fortælle dig om planternes funktioner. Du kan også vælge at besøge Den Gyldne Trekant, hvor du får lov til at besøge to-tre forskellige lande på en dag! Først Thailand, så sejler du i en longtail-speedbåd over Mekongfloden til Laos, og til slut kan du være heldig at få lov at krydse grænsen til Burma ved grænsebyen Mae Sai - ellers sejler du bare forbi. Undervejs vil du også få rig mulighed for at se bjergstammer som Karen- og Hmong-folket.

På egen hånd
Du kan også vælge at lave dine helt egne udflugter, og besøge National Museum eller The Tribal Museum, som er virkelig imponerende. Eller du kan gå til en thaiboksning-forestilling?

Husk, at vejret ikke er lige så varmt i Nordthailand som i syd - så det er en god ide at medbringe en varm trøje.

Munke i skyggen fra træerne
Wat Phrathat Doi Suthep templet
Chiang Mais natbazar
Kvinde i farvestrålende bod

Dag 6: Velkommen til Bangkok!

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. CogC-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden – faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Floden løber igennem byen
Glade byboer
Natmarkedet
Grand Palace ligger midt imellem moderne bygninger
Grand Palace
Der er altid god stemning på byens markeder

Dag 7: Gå på opdagelse blandt Bangkoks mange seværdigheder

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere - du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode. Hvad med at besøge Cheap Charlie's bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Usædvanlige udflugter
Du kan også tage på udflugt til områder af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Fx bydelen Bang Khun Thian i det sydlige Bangkok, hvor der er mulighed for at besøge en familie på floden og prøve at fiske efter muslinger. Eller bydelen Ban Bat, som er et af de få tilbageværende steder, hvor der fremstilles håndlavede almisseskåle til munkene. Området er også kendt for sine lækre desserter – og du kan prøve at både lave og spise dem!

Kvinde med frugtbåd på floden i Bangkok
Liv i gaderne
Chinatown
Pælehytter ud til floden
Templet med "reclining Buddha"
Den tilbagelænede Buddha

Dag 8: Velkommen til vidunderlige Koh Lipe!

I dag byder grønne øer og krystalklart vand dig velkommen til den mindre paradisø Koh Lipe - også kendt som "Maldiverne i Thailand". Du ankommer med båd, og skal her selv betale bådmanden for turen + et mindre beløb i nationalparkgebyr. Disse beløb har vi ikke mulighed for at opkræve hjemmefra. Alt efter hvor du har valgt at bo på øen, kan du sejles direkte derhen, hvilket i øvrigt også afhænger af vandstanden - ellers er det over i en longtail-speedbåd, og så bliver du sejlet så tæt som muligt på dit hotel.

Koh Lipe, også kaldet Koh Leepeeh, Koh Leepay og Koh Lipeh, er en lille ø beliggende i Satun provinsen. Det krystalklare vand omgiver hele øen, og der er masser af koraller, koralrev og mange typer af farverige fisk. Snorklingen ud for Castaway Resort er det bedste du finder på øen.
Selve provinsen har over 80 smukke øer. De mest kendte øer er Tarutao, der er en fredet nationalpark og Thailands første marinepark.

Der er 3 strande på Koh Lipe: Pattaya, Sunset og Sunrise, hvor Pattaya-stranden er den, hvor de fleste resorts ligger, og stranden og vandet er mest roligt og badevenligt. Sandet er puddersand, og vandet er krystalklart og gennemsigtigt – så det er lige til at gå ud og fodre fisk med hænderne.
Fra Pattaya-stranden og over øen til de andre strande går ”gå-gaden” fyldt med små butikker, dykkershops, restauranter, frisører og andet ”byliv” – alt foregår på ben, eller måske på cykel, og alt er meget, meget tilbagelænet og hyggeligt. Her hersker en rolig feriestemning. På strandene findes masser af restauranter, hvor lysene bliver tændt om aftenen, og fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen.
Bedste sæson for besøg på Koh Lipe er november til april – i perioden maj til oktober er der begrænset transport til og fra øen, og meget er lukket ned.

Du skal være opmærksom på, at det kan være svært at hæve penge på Koh Lipe. Der findes 2-3 muligheder på hele øen, så vi anbefaler, at du medbringer nok kontanter.

Koh Lipes smukke sandstrand
Klipper og krystalklart vand
Tag en snorkletur i det turkisgrønne vand
Thailand er smilets land
Du kan lege en kano og udforske Kop Lipe fra søsiden?
Kope Lipe byder på mange dejlige strande

Dag 9-15: Koh Lipe - paradisstrande og krystalklart vand

Brug dine dage på Koh Lipe til at slappe af. Das på den skønne strand og lyt til bølgernes stille brusen, læs en god bog, spis god mad og nyd livet...

Thailand er smilets land!
Skøn strand på Koh Lipe
Båd i det krystalblå vand ved Koh Lipe
Koh Lipe byder på masser af skønne strande

Dag 16: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Thailand.

Chiang Mai

Poolen

Raming Lodge Hotel & Spa

Raming Lodge Hotel & Spa er et hyggeligt hotel, der ligger på en ret travl gade med masser...

Upgradefra 46,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Rimping Village

Rimping Village er et lille lækkert og hyggeligt boutique hotel, der ligger i rolige omgivelser...

Bangkok

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 152,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 266,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Koh Lipe

Castaway Beach Resort

Castaway Beach Resort

Castaway Beach Resort er et skønt og dejligt resort. Her er fine bungalows i naturmaterialer, og...

Upgrade
Mali Resort

Mali Resort Pattaya Beach

Mali Resort Pattaya Beach er et stort og flot resort, der ligger direkte ned til Pattaya Beach....

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Thailand.

Chiang Mai

98.998
18.7953

Bangkok

100.501
13.7563

Koh Lipe

99.30
6.4900

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 16 maj 2017 - 22 jun 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 11.390,-
Afrejse i følgende periode 23 jun 2017 - 09 jul 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 11.990,-
Afrejse i følgende periode 10 jul 2017 - 19 okt 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 11.390,-
Afrejse i følgende periode 20 okt 2017 - 31 okt 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.390,-
Børn u/12 år fra 12.090,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 13 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 20 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 15.190,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2017 - 23 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.890,-
Børn u/12 år fra 17.090,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.790,-
Børn u/12 år fra 16.190,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 05 jan 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 06 jan 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.890,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Inkluderet: 

Fly København-Chiang Mai-Bangkok-Hat Yai-København.
Al transport undtagen longtail båd ved Koh Lipe.
14 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet: 

Longtailbåd ved Koh Lipe (ca. 50 THB).
Nationalparkafgift ved Koh Lipe (ca. 200 THB).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.

Transport: 

Fly København-Chiang Mai-Bangkok-Hat Yai-København.
Al transport mellem lufthavne, havne og hoteller med privat bil/minibus.
Transport mellem havn i Pak Bara og Koh Lipe med speedbåd.