Du er her: Lande > Cuba > Rejser > Rejse CU07

Fugl, fisk og Canada

15 dages rejse: 1 nat Holguin, 3 nætter Baracoa, 6 nætter Guardalavaca og 3 nætter Toronto
Rejse: 
CU07
På denne meget anderledes Cuba-rejse slår du to fluer med ét smæk! I Cuba oplever du natur i Baracoa og strand og snorkling i Guardalavaca, og i Canada får du byliv i storbyen Toronto! Du har masser af udflugter inkluderet.

Din rejse starter med en enkelt nat i Holguin, der ikke byder på de helt store seværdigheder. Her er et hyggeligt parkområde og en lille kirke. Næste stop er den lille, hyggelige by Baracoa, hvor du bor tæt på Humboldt Nationalpark med bjerge, jungle, floder, laguner og et hav af spændende fugle. Du skal både på rundtur i byen og på en heldagsudflugt i nationalparken. Så går turen videre til stranden i Guardalavaca, der har caribisk, turkisblåt vand og helt fint og hvidt sand - og så er her ikke nær så turistet som i Varadero. I Guardlavaca kan du bade og snorkle, alt det du har lyst til, og du kan også både sejle, dykke og fiske. Du slutter af i Canada med et par dage i Toronto - Canadas største by, som har shoppingmuligheder og seværdigheder i massevis! Du skal på en udflugt med båd i havnen, som er det bedste sted at se Torontos skyline. Måske skal du også en tur op i CN Tower på egen hånd? 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Holguin
  2. Holguin - Baracoa
  3. Baracoa
  4. Baracoa
  5. Baracoa - Guardalavaca
  6. Guardalavaca
  7. Guardalavaca
  8. Guardalavaca
  9. Guardalavaca
  10. Guardalavaca
  11. Guardalavaca - Toronto
  12. Toronto
  13. Toronto
  14. Toronto
  15. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Cuba. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Velkommen til Holguin!

I dag ankommer du til Holguin.

Holguin er en hyggelig by uden de store seværdigheder. Her er et par museer, lidt flotte bygninger og så hyggelige gader og god stemning for resten. Der er charmerende bygninger, pastelfarvede huse og en lille fin kirke. 

Dag 2: Videre til Baracoa

I dag ankommer du til Baracoa, der ligger helt ude på spidsen af Cuba. Det var her, spanierne i 1511 grundlagde deres første by i Cuba - deraf byens tilnavn, Ciudad Primera. Baracoa er en lille by, hvor der ikke sker så meget, men her er en hyggelig stemning, og livet går sin vante gang. Du bor her som regel mest for at opleve den nærliggende Humboldt Nationalpark, som byder på natur og fugle til den helt store guldmedalje!

Dag 3: Byrundtur i Baracoa

Kl. 9 om morgenen skal du på tur rundt i den lille hyggelige by. Du besøger blandt andet tre forskellige fæstninger i byen – den ene ligger på toppen af et bjerg, og fra denne fæstning er der en fantastisk udsigt ud over byen. Du skal også besøge den katolske kirke i byen, hvor La Cruz de Parra har hjemme – et trækors som efter sigende blev sat af Christopher Columbus, da han opdagede Cuba i 1492! Du lægger selvfølgelig også vejen forbi byens Chokolademuseum – måske skal du have en lille smagsprøve med hjem? Og så er det videre til det arkæologiske museum og et kunstgalleri. Hele byrundturen varer ca. 5 timer. 

Dag 4: Udflugt til El Yunque vandfaldet

I dag skal du på udflugt til det smukke El Yunque vandfald, som falder 18 meter ned i en naturlig swimmingpool. Bad og køl dig ned i varmen og nyd de flotte omgivelser.

Så går turen videre ud til en kakaoplantage, hvor du vandrer rundt i plantagen og lærer alt om dyrkning og høst af kakao. Måske får du også lov at smage? Du skal nu ombord på en båd og en tur ned ad den legendariske Toa flod, som er den største flod i Cuba. Undervejs har du udsigt til smukke bjerge. Turen starter kl. 9 om morgenen og varer i alt ca. 8 timer. 

Dag 5: Velkommen til Guardalavaca!

Turen går i dag til Playa Guardalavaca. Guardalavaca er en dejlig lang, hvid strand med lavt, flot og blåt vand. Her er alle turistfaciliteterne, men her er ikke samme "cirkus" som i Varadero eller Playa Ancon. Det hvide sand og turkisblå vand bliver kun afbrudt indimellem af smukke palmer og resorts.

Dag 6-10: Nyd den dejlige strand i Guardalavaca

Nu kan du rigtig dase, svømme, snorkle, dykke, fiske, sejle, spise, drikke, læse, lave ingenting, kigge ud over vandet og tænke store tanker... Gør lige, hvad du har lyst til! Gå en slentretur på den lange, hvide sandstrand og nyd synet af palmer og de fine, hyggelige parasoller af palmeblade, der pynter hele stranden.

Dag 11: Velkommen til Toronto i Canada!

Velkommen til Toronto!

Toronto er Canadas største by og fyldt med fristelser i verdensklasse: Musicals, madkunst, museer, shopping, sport, arkitektur, kunstudstillinger, koncerter og et spændende natteliv. Det er en multietnisk mega-by, hvor flertallet af indbyggerne er født uden for Canada. Men selvom byen er stor, er de fleste seværdigheder i centrum. Du kan vælge at tage ind til centrum, hvor CN-Tower, byens tårnhøje vartegn, venter dig nede ved havnen. CN Tower var engang verdens højeste bygning, og udsigten fra toppen er stadig imponerende.

Her er også masser af shoppingmuligheder, bl.a. en kæmpestor, underjordisk shoppingarkade. Hvis du farer vild i de mange gangsystemer, er det bare med at have husket pengepungen, for du kommer helt sikkert ikke tomhændet op!

China Town er også rigtig hyggelig og bestemt et besøg værd - udover et mylder af små butikker, er her også et hav af asiatiske restauranter, hvor du spiser godt og billigt. Fra China Town er der ikke langt at gå til Royal Ontario Museum, der blandt andet har en fin samling af dinosaurskeletter og en imponerende mineralsamling. Men bygningen er også sjov at se, selvom du ikke har tid til at gå indenfor - den er næsten et kunstværk i sig selv.

Dag 12-13: Tag på opdagelse i Toronto - inkl. sejltur

Den bedste måde at opleve Torontos skyline er på en båd i havnen, så det er heldigt, at du skal på en times sejltur. Nyd udsigten ind over byens højhuse og CN Tower, og som en bonus ser du også Toronto Islands fra vandet.

Har du lyst til mere action, så tag en tur til Canada's Wonderland - som er Canadas største forlystelsespark på 130 hektarer. Parken har 15 rutsjebaner og mere end 200 attraktioner at udforske, og entrebilletten giver også adgang til vandparken Splash Works, så du kan nemt få en hel dag til at gå i parken. 

Dag 14: Afrejse fra Canada

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cuba. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Cuba.

Alle hoteller

Casa Particular uspecificeret - Holguin

Casa Particular uspecificeret - Holguin

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Alle hoteller

Casa Particular uspecificeret - Baracoa

Casa Particular uspecificeret - Baracoa

Casa particular er et privat hjem, der tilbyder overnatning til gæster. Nogle steder får du et...

Alle hoteller

Swimmingpool området

Brisas Guardalavaca Hotel

Brisas Guardalavaca Hotel er et rigtig godt all inclusive hotel, som ligger lige ud til den...

Upgradefra 212,- kr.pr. personpr. dag
Sol Rio de Luna y Mares

Sol Rio de Luna y Mares

Sol Rio de Luna y Mares er et stort, flot resort ved Esmeralda stranden. Stranden her er måske...

Upgrade

Paradisus Rio de Oro

Paradisus Rio de Oro er et flot og dyrt luksus resort, der ligger forholdsvist afsides. Resortet...

Alle hoteller

Holiday Inn Toronto Downtown Centre

Holiday Inn Toronto Downtown Centre

Holiday Inn Downtown Centre er et stort og godt storbyhotel - moderne uden den helt store charme...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til cuba. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Cuba.

Holguin

-76.240661
20.874032

Baracoa

-74.503630
20.346996

Guardalavaca

-75.828860
21.120713

Toronto

-79.381275
43.651661

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 17 aug 2017 - 30 okt 2017
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 15.690,-
Børn u/12 år fra 14.890,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2018 - 21 jun 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 16.890,-
Børn u/12 år fra 16.090,-
Afrejse i følgende periode 22 jun 2018 - 15 aug 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 18.090,-
Børn u/12 år fra 17.040,-
Afrejse i følgende periode 17 aug 2018 - 30 okt 2018
Flyselskab
Air Canada
Voksne fra 16.890,-
Børn u/12 år fra 16.090,-
Inkluderet: 

Fly København-Holguin-Toronto-København.
Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger: 4 med morgenmad og 6 med all inclusive i Guardalavaca.
3 udflugter: byrundtur og naturudflugt i Baracoa og bådtur i Toronto.
Visum til Cuba.
Tilskud til rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Morgenmad og transport i Toronto.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person)

Bemærk: 

Afrejse skal ske om søndagen, ellers kan rejsen ikke lade sig gøre.

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København-Holguin-Toronto-København.
Transport mellem lufthavne og hoteller med bil/minibus.
Transport Holguin-Baracoa-Guardalavaca-Holguin med bil/minibus.