Chichen Itza med frokost

Du kan altså ikke rejse til Mexico uden at tage på en udflugt til Chichen Itza - et af verdens Syv nye underværker! Husk masser af solcreme og godt med plads på kameraet. Chichen Itza er et imponerende pyramide- og ruinkompleks, og er et af de vigtigste i Mexico! Området ligger midt på Yucatan-halvøen, og vejen derud går gennem tætbevoksede jungleområder. Hovedattraktionen er den 25 meter høje pyramide, El Castillo. Det er virkelig et imponerende syn, og alene størrelsen på ruinerne er nok til at gøre enhver stum. Ikke langt fra El Castillo ligger Gran Juego de Pelota – en imponerende boldbane bygget op i sten, den største i Mexico. Du spiser frokost i smukke omgivelser.