Krydstogt, grotter og vandfald

Kombiner tre spændende oplevelser på én udflugt! Du starter med en smuk sejltur end ad Mekong floden, hvor du rigtig kan nyde udsigten til livet ved flodbredden. Første stop er ved landsbyen Ban Muangkeo, hvor du skal ud på en kort vandretur til de mystiske Pak Ou kalkstens grotter, der vender lige ud til floden, og hvor der findes over 1000 guldbelagte Buddha-statuer i alle størrelser. Det er virkelig et imponerende syn at se så mange skulpturer på et sted i så fantastisk smukke omgivelser! Turen tilbage til Luang Prabang foregår også med båd. Der er et enkelt stop på tilbagevejen ved landsbyen Ban Nongxai, som er kendt for sit kunsthåndværk. Om eftermiddagen bliver du kørt ud til det smukke kaskadevandfald Kuang Si. Tag en forfriskende dukkert i det smaragdgrønne vand og oplev det imponerende vandfald helt tæt på. Du bør også udforske stierne gennem skoven, hvor du kan opleve en lille bid af junglen og den smukke natur. Ved siden af vandfaldet er et bjørnecenter, som gør sig i at redde og rehabilitere de truede asiatiske sortbjørne. Se de herlige bjørne lege og dase i skyggen og hør om, hvad der bliver gjort for at beskytte dem.