Sejltur på Nam Ngum

Nu går turen til Nam Ngum søen og den smukke omkringliggende natur! Nam Ngum er en stor, smuk sø, der er skabt efter opstemningen af Nam Ngum floden. Du stopper på vejen dertil ved byen Ban Keun, som er kendt for sin saltmine, og her oplever du, hvordan befolkningen bor og arbejder. Så er det ud og sejle på søen, og du ser forskellige fiskerbyer på de små øer i søen. Du spiser frokost ombord på båden, og du kan samtidig nyde den skønne udsigt udover vandet. Midt på eftermiddagen går turen tilbage til Vientiane. Det sidste stop på turen er det spændende marked Don Makai – et marked med masser af lækre, sprøde insekter. Hvis du er den modige type, så prøvesmag nogle af de lokale snacks!