Udflugt til økologisk landbrug og Kuang Si vandfaldet

Du skal nu besøge en økologisk landmand. Tidligt om morgenen bliver du kørt ud til Living Lands Organic Farm, hvor du bliver mødt af en guide. På gården oplever du, hvordan ris bliver høstet, og du skal også se, hvordan de fremstiller høstredskaberne. Det er imponerende at se laoterne høste ris uden brug af moderne maskiner. Om eftermiddagen går turen videre ud til det smukke kaskadevandfald Kuang Si, hvor du skal spise en dejlig frokost picnic, imens du nyder den smukke natur ved vandfaldet. Ved siden af vandfaldet er et bjørnecenter, som gør sig i at redde og rehabilitere de truede asiatiske sortbjørne. Se de herlige bjørne lege og dase i skyggen og hør om, hvad der bliver gjort for at beskytte dem. Du vender tilbage til Luang Prabang sent om eftermiddagen.