Casper på De Kanariske Øer

Med familien i hånden tog jeg afsted til De Kanariske Øer – fuld af forventning og meget spændt på, hvad jeg skulle opleve. Efter at have set både velkendte og mere ukendte sider af de smukke og meget forskelligartede øer, kan jeg kun konstatere, at De Kanariske Øer byder på meget mere, end jeg havde forestillet mig!

Udsigt til Teide fra flyveren

Fred og ro på Tenerife

Første stop på min tur til de Kanariske øer, var Tenerife. Jeg havde hjemmefra booket en bil, som skulle afleveres 7 dage senere på Gram Canaria. Det skulle give den ultimative frihed til at søge både lidt væk, op i bjergene og mod noget lokalt, når jeg ville væk fra kysten.

Turen fra lufthavn til hotellet tog 30 minutter, men så snart vi var kørt ud af lufthavnen, anede vi allerede de første turistbusser og store resorts. Der er mange turister på Tenerife. Vejen er god. Der er motorvej hele vejen med afkørsler hver 2. kilometer ned mod kysten.


Vi boede i Callao Salvaje. Det er en af de sidste afkørsler og et af de mindste steder på kysten. Hotel Atlantic ligger lige ned til vandet. Det er nærmest bygget i vandet. Og fra vores altan så vi ud på først pool og så Atlanterhav. I byen er der ikke mere end 4-5 gader, som har lidt restauranter, et fransk bageri og nogle supermarkeder. Der er ingen irske pubber, ingen clubber og ikke mange muligheder. Men der er ro.

Atlantic Holiday Tenerife
Atlantic Holiday Tenerife
Atlantic Holiday Tenerife
Atlantic Holiday Tenerife

På tur langs kysten

Den første dag, tog jeg på tur for at se andre hoteller, vi samarbejder med. I Playa de las Americas, var jeg forbi ”HD Cristobal”, som nærmest er en lille landsby. Små hvidkalkede huse, intet højere end 1. etage og små kringlede veje. Virkelig hyggeligt. Byen er turistet og der er både strandsælgere, fodbold på storskærm og en lækker promenade.

HD Parque Cristobal Tenerife
HD Parque Cristobal Tenerife


Videre derfra tog jeg til Playa del Duque. Okay. Det er eksklusivt. Selvom det kun ligger 15 minutter fra Playa de las Amerikas, er der en helt anden stemning. Det er mærkevarebutikker, polerede ruder og en lækker strand.
Derfra tog jeg lidt op i bjergene og ned til kysten igen. Målet var Los Gigantes. Og det er gigantisk. Og dramatisk. Tårnhøje klipper, der rejser sig op langs kysten og man har den vildeste udsigt fra hotel Royal Sun resort, vi samarbejder med. Jeg var helt forstenet, så pænt det var.

Royal Sun Resort Tenerife

Tenerifes vilde bjerge

Hvor første dag var en kysttur, for at finde ud af, hvad forskellen er på de forskellige strande, var næste dag en bjergtur. Jeg ville se, hvad der gemte sig både i og på den anden side af bjergene. Om formiddagen, inden afgang, mødtes jeg med den danske konsul, da konsulatet ligger på hotellet. Hun hævede øjenbrynene lidt, da jeg sagde, jeg ville køre afsted om eftermiddagen og komme hjem om aftenen. Men jeg tog afsted mod Garachico kl.15 som planlagt.

Garachico Tenerife


Det er nogle vilde opstigninger, der i Tenerifes bjerge. Hårnålesvingene er stejlere end forventet og tinderne højere. Men det er godt nok flot. Jeg var forbi den lille by Santiago de Teide, hvor tiden bare står stille. Her samarbejder vi med et hotel, der hedder Casona de Patio, som er en gammel renoveret gård. Hestene græsser ude foran og man kan sagtens få et par prøvetimer. Indenfor er alt istandsat og lækkert. Det jeg dog elskede mest, var området. Der var picnic under træerne og bare stille.

Casona del Patio Tenerife
Casona del Patio Tenerife
Casona del Patio Tenerife
Casona del Patio Tenerife


Jeg måtte videre. Op. Op. Op. Og 3 gange ned. Igennem vilde kurver og jeg kørte også forkert. Så turen til Garachico tog en time mere end GPS´en havde fortalt mig. Men bare wow. Hold fast, det er en flot by og alt, jeg havde håbet på, men aldrig turde drømme om fandtes på Tenerife. Byen ligger ud til kysten og den vulkan, der i 1700-tallet gik i udbrud, har lavet naturlige pools, hvor alle er velkomne til at bade. Byen er kuperet med brosten og er lige tilpas turistet. Ikke for meget, ikke for lidt. Vi samarbejder med to hoteller; La Quinta Roja og San Roque. Begge hoteller ligger i gamle store villaer med indergårde og begge hoteller er en ren wellness, idet man træder ind.

La Quinta Roja Tenerife
La Quinta Roja Tenerife
La Quinta Roja Tenerife
San Roque Hotel
San Roque Hotel


Turen tilbage var om muligt vildere. Det begyndte at blive mørkt og først her slog det mig. Der er simpelthen ikke lys på vejene, bortset fra motorvejen. Det bliver kulsort. Så tag afsted tidligere, hvis du vil en tur til Garachico. Eller bare bo der et par dage. Det vil jeg nok anbefale.

På udflugt til smukke La Gomera

Jeg satte uret tidligt næste morgen. Så tidligt, jeg ikke nåede morgenmaden. Men jeg skulle nå en båd fra Los Cristianos kl. 8 og da jeg hverken kendte området eller vidste, hvordan det var en med bil på en båd, ville jeg gerne være i god tid. Jeg var i for god tid. For det var det godt nok nemt at finde ud af. Nede ved havnen deler vejen sig i to spor og man kører så til det færgeselskab, man skal med.

På vej til La Gomera
På vej til La Gomera
På vej til La Gomera
På vej til La Gomera


Jeg kørte ombord, spiste en sandwich på båden og ramte La Gomera en time senere. Jeg kørte stille og roligt igennem San Sebastian og tænkte, byen var fin. Ikke noget prangende. Bare fin. Første stop var Hermigua, hvor vi samarbejder med Suites de Telares. Det ligner mest et gammelt privat hjem, der er lavet om til en pension. Poolen på terrassen har udsigt over bjerge og bananpalmer og fra tagterrassen har man kig ud over hele dalen. Det er tydeligt, at Hermigua er et udgangspunkt og samlingspunkt for vandrere. Og man forstår hvorfor.

Suites los Telares
Suites los Telares
Suites los Telares
Suites los Telares


Jeg havde hjemmefra læst om en lille by, Agulo, og da skiltningen på La Gomera er i særklasse god, var det nemt bare at køre lige ud og fange Agulo. Jeg kørte først helt i top for at få udsigt over Atlanterhavet, hvorefter jeg trillede stille ned i byen. Midt i byen lå den gamle by med farverige huse, sporadiske bænke og ældre mænd. Helt tyst. Helt lækkert. Jeg fandt bilen igen og ville egentlig have kørt til Vallehermosa, men blev fristet undervejs.

La Gomera
La Gomera
La Gomera


10 kilometer efter jeg havde forladt Agulo, var der et skilt til venstre, hvor man kunne komme til et udsigtspunkt. Jeg tænkte det ikke kunne være så langt væk og drejede derop. Og jeg kørte virkelig langt uden at finde det. Jeg holdt bilen ind til siden, tjekkede Google maps endnu engang og konstaterede, jeg var kørt alt for langt. Jeg rullede tilbage og kørte igen forbi det uden at se det. Nå. I stedet tog jeg den vej, jeg selv troede var vejen til Vallehermosa. Det var det ikke. Til gengæld var det den vildeste udsigtsvej nogensinde. Jeg kørte igennem nationalparken ”Guajaroy”, jeg havde mange udsigter til Teide på Tenerife og jeg kunne sågar se helt til den rygende vulkan på La Palma.

La Gomera
La Gomera
La Gomera
La Gomera


Vel nede igen, havde jeg brugt lang tid på kringlede, men flotte veje. Og jeg besluttede at køre mod Santiago. En by, der ikke står meget om, men som skulle have et fantastisk hotel. Jardin Tecina, hedder det. Og det er vildt. Det ligger helt på kanten af Atlanterhavet, er bygget op på flere terrasser, der er små åndehuller og fine snackbarer. Pænt.
Jeg ville dog også se selve Santiago by og kørte derned. Der var helt vindstille. Ingen parasoller på stranden, ingen reklameskilte, ingen markiser med logos. Bare plastikstole og folk, der drak kaffe cortado.

Hotel Jardin Tecina
Hotel Jardin Tecina
Hotel Jardin Tecina
Hotel Jardin Tecina
La Gomera


Vejene på La Gomera er ret udfordret af det kuperede månelandskab, så man kører meget i stjerneløb. Frem og tilbage af de samme veje og det skulle jeg også på den sidste del til San Sebastian. 20 kilometer tilbage fra hvor jeg kom fra og så ned til hovedbyen. Denne gang kørte jeg dog op på toppen for at se Parador de la Gomera og for at få udsigt. Igen var jeg blæst bagover. Byen strækker sig helt ind i dalen og er tilmed pæn, da den er i alskens farver. Det er virkelig en charmerende by ovenfra og nede i centrum igen, fandt jeg en langsom gågade og spiste en sidste croissant, inden færgen gik tilbage til Tenerife.

San Sebastian La Gomera
San Sebastian La Gomera
San Sebastian La Gomera
San Sebastian La Gomera

Med færgen til Gran Canaria

Dagen efter var flyttedag. Vi pakkede vores sager i bilen og kørte mod færgen i Santa Cruz de Tenerife. Færgerne sejler 5-6 gange om dagen mellem Tenerife og Gran Canaria og vi havde bare taget den afgang, hvor vi kunne have en langsom morgen og stadig nå frem inden det blev mørkt. Santa Cruz er en storby. Dens vartegn er nok det kulturelle center nede ved havnen og så har byen i øvrigt det næststørste karneval i verden, efter Rio de Janeiro. Vi så byen meget kort, før vi boardede færgen.

Ombord var der vel 10% belægning. Der var nærmest ingen mennesker med. Alle har maske på. Også når man sidder ned, Vi var blevet fortalt, det kunne være en heftig overfart, men det var virkelig roligt. Og knap halvanden time senere, sejlede vi ind i Las Palmas havn.

Færgen til Gran Canaria
Færgen til Gran Canaria


Las Palmas er tydeligvis en rigtig storby. Den bliver bare ved og ved, når man kører langs motorvejen GC. Det er boligblokke, boligblokke, enkelte parker og boligblokke. Jeg har ladet mig fortælle, at bydelen ”La Isleta” skulle være fin. Den må jeg tage næste gang.


Ligesom på Tenerife, kører man fra hver 5. minut, afhængig af, hvor man skal af. Maspalomas, Meloneras, Arguineguin, Puerto Rico, Taurito og så til sidst Puerto de Mogán, hvor vi skulle bo. Jeg havde valgt dette område, da det på billeder og i beskrivelser lignede det mest rolige og fine at gå ture i. Og det er fint. Rigtig fint.

Puerto de Mogan


Vi checkede ind på Cordial Playa de Mogán, som viste sig at være noget større end jeg havde regnet med. Der kan vel være omkring 500 gæster på hotellet, men de formår godt nok godt at sprede folk ud og gøre det intimt. Hotellet er så vidstrakt og bygget op med sirlige små stier, tropiske planter, springvand, stenafsatser, pools, kanariefugleborde, tennisbaner etc, at alle føler, de bor privat.

Cordial Playa de Mogan Gran Canaria
Cordial Playa de Mogan Gran Canaria
Cordial Playa de Mogan Gran Canaria
Cordial Playa de Mogan Gran Canaria

Vi havde tilmed en lille have til vores lejlighed, som var et kæmpe aktiv, når man har en dreng med på knap 2 år, der gerne vil lege kl. 7. Hotellet har en restaurant tilknyttet med flere restauranter. Én af dem, Guayres, har tilmed en michelinstjerne. De fleste vælger dog at spise i buffeten i én af de andre eller gå ned i byen.

Cordial Playa de Mogan Gran Canaria
Cordial Playa de Mogan Gran Canaria
Cordial Playa de Mogan Gran Canaria
Cordial Playa de Mogan Gran Canaria

Hele paletten af oplevelser på Gran Canaria

Næste morgen tog jeg ned i selve Puerto de Mogán. Byen kaldes Gran Canarias Venedig, da der er små kanaler og farverige broer. Jeg synes selv, den lidt lignede Cartagena i Colombia med dens hvidkalkede huse med farverige mønstre. Og især fordi snoede blomsterranker klatrede op af alle facader.
Det er tydeligt, at byen er mindre turistet end andre byer ved kysten. Der findes ikke mere end 5-6 hoteller og der må ikke bygges mere ud. Samtidig har italienere, spaniere og franskmænd åbnet restauranter rundt i byen og på hovedpladsen sælges der is, mens livebands spiller. Det er godt nok fint.

Puerto de Mogan
Puerto de Mogan
Puerto de Mogan
Puerto de Mogan


Jeg var dog spændt og sulten på at se, hvad sydkysten på Gran Canaria kan mønstre. Og hvor stor forskel der egentlig er på de forskellige steder. Jeg følte lidt, at det hele hed Maspalomas og at der så er forskellige strande, som har forskellige rytmer, dynamik og tempo.


Det første Maspalomas, jeg var forbi, var Playa del Ingles. Der er gang i den her. Mange barer, mange boder, mange muligheder. En virkelig fin promenade, men også lidt larmende. Er man til, der sker noget, er det virkelig stedet at tage hen.


Det næste var med udsigt til sanddynerne i Maspalomas. Og de er vilde, de dyner. Det er ren Sahara og noget mere omvæltende, end jeg havde regnet med. Man kan løbe op, glide ned og blive væk i klitterne. Og de strækker sig længere end jeg havde troet, de ville.

Maspalomas Gran Canaria


Jeg tog derfra til Arguineguin. Jeg havde brug for at se noget andet. Noget kontrastfyldt. Jeg kom klokken 16 og alt var nærmest lukket. Skodderne var rullet helt for alle steder. Der løb et par katte rundt, jeg så 10 på cykel og nogle enkelte på en bænk i skyggen. Og så fandt jeg en biks med tapas, hvor menuen var skrevet i hånden på en tavle.
Det er helt vildt, at dette også findes på kysten. Arguineguin er en af de største af byerne sydpå, men der er nærmest ingen turister. Det skyldes sandsynligvis, at stranden ikke er noget særligt, men der er lokalmiljø. Folk snakker spansk, kutterne kommer ind i havnen med frisk fisk og restaurant ”El Boya” sørger for, du får den bedste frokost, du længe har fået. På plastikstole, med papirdug, med hjemmelavet mole til. Og den koster så lidt, i forhold til meget andet. Alle bør tage til Arguineguin.

Arguineguin Gran Canaria
Arguineguin Gran Canaria
Arguineguin Gran Canaria
Arguineguin Gran Canaria

Farvel og på gensyn til De Kanariske Øer


Sidste dag. Vi skulle hjem. Vi vågnede tidligere end nogensinde og fik de bedste pladser på terrassen til morgenmad. Bilen blev hurtigt pakket, og da SAS skrev, at flyet var forsinket 30 minutter, valgte vi at køre til Las Palmas. Alle siger den er så grim og dum. Nu ville vi se den selv.


Den er slet ikke grim og dum. Ikke de steder, vi var. Tværtimod var der gader med historiske bygninger, butikker, ingen biler, masser af kaffe fra hyggelige caféer, damer der sad og sagde ingenting til hinanden. Det var så fint og Calle Triana er et sted alle skal forbi.

Las Palmas Gran Canaria
Las Palmas Gran Canaria
Las Palmas Gran Canaria


Nå. I lufthavnen med os. De kanariske øer har givet os meget. Det var godt nok en god tur! Og der er mere at opleve endnu… Næste gang vil jeg vildt gerne til El Hierro og La Palma.

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*