Coronapandemien stjal deres familieferie

Vietnam

Kaj og Ayoe skulle sammen med deres familie have rejst med C&C Travel til Vietnam i juli måned i år. Det fik coronapandemien desværre sat en eftertrykkelig stopper for, og de kom aldrig afsted på deres drømmerejse.

Vi har talt med Kaj og Ayoe om deres oplevelse med C&C Travel og hele forløbet – lige fra den allerførste kontakt med C&C Travel i efteråret 2019, under nedlukningen af verden i marts og til nu, hvor de netop har bestilt en ny rejse i 2021.

”Vi havde hørt godt om jer og bookede derfor et personligt møde”

Kaj og Ayoe har ikke tidligere rejst med C&C Travel, så turen til Vietnam i sommer skulle have været deres første. Kaj fortæller: ”Vi havde fået jer anbefalet af andre, som har rejst med C&C Travel og var glade for, at alting fungerede fuldstændig som det skulle – både før og under rejsen. Vi undersøgte selv lidt på nettet, og tog kontakt til jer for at få sat et møde op”. De kom ind på kontoret i København og fik sig en god snak med Steffen, som er C&C Travels Vietnam-ansvarlige.

Selve processen omkring booking af rejsen var rigtig god. Til at starte med var de ikke helt afklarede med, hvor meget tid de skulle bruge i Hoi An og Mai Chau, men sammen med Steffen fandt de frem til den helt rigtige balance. ”Vi fik et oplæg på rejsen fra Steffen, og ud fra det kunne vi læse lidt mere op på tingene. Vi lavede en smule om i det første oplæg, men ret hurtigt fik vi sammensat den helt rigtige tur for os, som indeholdt en masse fantastiske naturoplevelser, kultur og spændende byliv. Det var lige det, vi drømte om” fortæller Kaj.

Coronapandemien gav anledning til bekymring og stor usikkerhed

Hele familien havde glædet sig meget til sommerrejsen til Vietnam, men da Udenrigsmininsteriet i marts farvede hele verden orange, blev glæden gradvist erstattet af en tiltagende bekymring. En bekymring for, om deres rejse ville blive til noget, og i det tilfælde hvad de ville møde i Vietnam, nu hvor coronapandemien havde gjort sit indtog i stort set hele verden.

Kaj og Ayoe har siden marts måned løbende været i kontakt med C&C Travel omkring situationens udvikling, og de blev, ligesom de mange andre C&C-gæster, som skulle rejse i løbet af sommeren, tilbudt flere forskellige løsningsmodeller.

Rejsen aflyst – nyt eventyr venter i 2021

Familien valgte at komme usikkerheden i møde og annullerede deres tur i god tid inden afrejse. De blev præsenteret for muligheden for at modtage et gavekort, flytte rejsen, eller få pengene retur, hvis Udenrigsministeriet op til afrejse ikke havde ændret anbefalingerne. De valgte den første løsning for at tage kontrollen tilbage og eliminere al usikkerhed.

”Vi nåede et punkt, hvor vi faktisk var mest bekymrede for, om Udenrigsministeriet i sidste øjeblik ville åbne for rejser til Vietnam, så vi ville blive nødt til at tage afsted. Det havde vi ærlig talt ikke særlig meget lyst til, som verdenssituationen så ud på daværende tidspunkt” siger Kaj. 

Derfor valgte de et gavekort, som de var rigtig hurtige til at få brugt. Allerede i juli måned bestilte de en ny rejse til Vietnam i 2021. Kaj fortæller: ”Vi har været tilfredse med C&C Travel, så vi havde valgt jer alligevel, når vi skulle rejsen igen”. At de kunne benyttet gavekortet for den netop aflyse rejse var derfor blot et plus.

De udtrykker, at de i hele processen har været rigtig glade for kommunikationen med C&C Travel, selvom det har været en vanskelig og uforudselig tid at navigere i. ”Som verden er skruet sammen nu, er det svært at gøre det anderledes, og det kan vi ikke klage over. Kommunikationen har været rigtig fin” siger Kaj.

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Vietnam

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*