Rejseblogs om Dansk Vestindien

Dansk Vestindien – navnet hænger ved herhjemme, selvom øerne ikke har været danske længe. En rejse til Dansk Vestindien i Caribien byder på kilometervis af hvide strande, grøn og frodig jungle, helt turkisblåt hav og selvfølgelig de gamle, danske gader. Her har været både indianere og pirater i ægte Ønskeø-stil, og selv Colombus har været et smut forbi! Trunk Bay på St. John er muligvis en af verdens smukkeste strande, og de hyggelige kystbyer byder på masser af oplevelser. Byerne har pastelfarvede huse og emmer af dansk historie! Her er et hav af mennesker, når krydstogtskibene lægger til, men når skibene sejler igen, lægger der sig en ro over gaderne. Er du til natur, er det St. John, der kalder med sine frodige, grønne bakker og masser af vandrestier. Havet er også fuld af muligheder – både over og under havoverfladen – farvestrålende koralrev med fisk og ældgamle skibsvrag venter bare på at blive udforsket.

Indlæg fra Dansk Vestindien