Oplev Indonesien på 5 måder

Indonesien (Bali)

Der er mange måder at rejse på, og ingen er rigtig eller forkert! Indonesien er et land, hvor du har alle muligheder for at sammensætte din personlige drømmerejse. Læs med og bliv inspireret!

Vi mennesker er ikke ens – og heldigvis for det da! Det betyder også, at din og min opfattelse af, hvad der er en rigtig drømmerejse, ikke nødvendigvis er den samme. De fleste af vores destinationer kan opleves på mange forskellige måder. Et rigtig fint eksempel på dette er det spændende og alsidige land, Indonesien. Her vil vi give 5 bud på, hvordan landet kan opleves. Måske du kan bruge det som inspiration til at finde din egen favorit-rejseform?

Nemt og bekvemt på Bali

Er du også typen, der godt kan lide både at have det nemt, når du er ude at rejse, men samtidig også vil ud på oplevelse? Så er en rejse med privatchauffør måske sagen! Her slipper du for selv at bøvle med at finde vej, og det er ikke nødvendigt at jonglere rundt med en lejebil og en vejviser på passagersædet, der måske ikke er helt enig med dig i, hvad vej I skal. 

Tager du til Bali med privatchauffør er turen mellem de forskellige byer næsten lige så stor en oplevelse som byerne selv. I stedet for at køre fra A til B, kan du komme ud at opleve kongelige templer, lysegrønne risterrasser, lokale markeder, aber i massevis og smukke landskaber. Og eftersom du har egen chauffør, er det dig, der bestemmer, hvornår du gerne vil stoppe. Var der en lille bod med friske, røde jordbær i vejkanten? Så gør da holdt og nyd den søde smag, mens du bliver kørt videre mod nye eventyr.

Rejser til Bali - Indonesien
Rejser til Bali - Indonesien
Rejser til Bali - Indonesien
Rejser til Bali - Indonesien

Livsnyderi på bountyøer

Ahhh… Er der noget som at synke ned i en solstol, smække fødderne op og lade solens stråler varme dig op, mens du lytter til havets stille brusen? Hvis det også er din idé om en ægte drømmerejse, så er det de afslappende livsnyderrejser, du skal gå efter. 

Bali må nok siges at være den mest kendte ø i Indonesien, men det er faktisk ikke her, du finder landets bedste strande. Der skal du i stedet ud på de mindre, hyggelige Gili-øer, og du kan sagtens kombinere Gili-øerne med Bali på et fedt øhop. Slip væk fra trafikstøj, stil sulten på små, lokale caféer, og hop i bølgen blå med snorkeludstyret på. Og husk endelig at trække vejret dybt, mens du kigger ud over det turkisblå hav!

Rejser til Gili Øerne
Rejser til Gili Øerne
Rejser til Gili Øerne
Rejser til Gili Øerne

Rundrejse for naturelskeren

Bruger du gerne søndagen på en rask gåtur i den dejlige, danske natur? Så kan vi anbefale dig at tage ud og blive forundret over naturen i den store verden. Mange steder kan du opleve landskaber, der overgår din vildeste fantasi – og mødet med klodens unikke dyreliv er ofte en oplevelse, der vil være printet ind i din hukommelse resten af livet. 

Indonesien er et oplagt rundrejseland for dig, der elsker store naturoplevelser – for her kan du møde mange ting, du i hvert fald ikke ser på en skovtur herhjemme. Kombinér Bali og Komodo-øerne, så du først går rundt blandt Balis kaffe-, vanilje- og kakaoplantager, og bagefter slår vejen forbi den helt vilde natur på Komodo-øerne. Hold nallerne for dig selv på store kaktussletter, kom med ned i smukke grotter, træd rundt i sandet på en lyserød strand, og spejd efter de ekstremt imponerende komodovaraner, der er verdens største øgleart.

Rejser til Komodoøerne - Indonesien
Rejser til Komodoøerne - Indonesien
Rejser til Komodoøerne - Indonesien
Rejser til Bali - Indonesien

Rejser i øjenhøjde – væk fra alfarvej

Får du et kick ud af at besøge steder, som din nabo aldrig har hørt om? Og vil du allerhelst ud at møde en kultur, der ligger milevidt fra den danske? Den slags eventyr, du leder efter, kan du finde masser af steder – hvis bare du tør tage lidt længere ud, end de fleste. Vi anbefaler, at du tager ud og møder det Indonesien, der ikke ser særlig mange turister.

Rejser til Sumatra - Indonesien

Det indonesiske ørige består af rigtig (!) mange øer, og det er derfor ikke svært at komme langt fra alfarvej. Du kan for eksempel slå vejen forbi øen Sulawesi, hvor Toraja-folket gerne åbner op og deler deres, i vores øjne, anderledes traditioner og kulturelle ceremonier. Ved vulkanen Ijen på Java har du også chancen for at betræde jord, som ikke mange andre har betrådt. På en vandretur langs vulkankrateret får du en udsigt, som de fleste kun kan drømme om at opleve!

Rejser til Sulawesi - Indonesien
Rejser til Sulawesi - Indonesien
Rejser til Bali - Indonesien
Rejser til Sumatra - Indonesien

En pose godt og blandet

Har du indtil videre tænkt: “jamen jeg vil jo det hele!”. Så kan vi berolige dig med, at det er helt normalt. Vi kender følelsen – jo mere du læser om et sted, jo flere ting ryger der på “must-see” listen. Da det er de færreste af os, der har ubegrænset tid og ubegrænsede midler at rejse for, bliver kunsten at begrænse sig!

Heldigvis byder Indonesien på rigtig mange store oplevelser inden for overkommelige afstande – og det er derfor muligt at få en pose blandede bolsjer inden for en tidsramme, hvor de fleste kan være med. Så anbefaler vi dig en rundrejse med lidt af det hele, hvor du opleve gamle kvarterer, tropisk regnskov, solopgang over en vulkan, livligt strandliv, rolige paradisøer og snorkling blandt farverige fisk?

Rejser til Bali - Indonesien
Rejser til Gili Øerne
Rejser til Bali - Indonesien
Rejser til Java - Indonesien

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Indonesien (Bali)

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*