Amarillo

Amarillo

Amarillo har sit navn efter de vilde gule blomster, der vokser ved Amarillo søen og andre steder i byen, men derudover er byen mest kendt for at være verdens Helium hovedstad – det er nemlig her, USA’s største heliumreserver ligger.  Og så er byen også en rigtig ranchby med masser af kvæg! Her er adskillige fiskesøer og parker, hvor du kan slentre rundt og nyde naturen – en af parkerne er Texas Panhandle War Memorial, der er bygget for at mindes afdøde soldater fra Texas. Byen byder også på flere museer – på det moderne Amarillo Museum of Art er der masser af spændende kunst, og på Don Harrington Discory Center er der en spændende videnskabs- og rumudstilling, og masser sjove udstillinger for børn, hvor de kan få lov at lege, røre og lave forsøg. Den særeste seværdighed i Amarillo må nok være Cadillac Ranch, som er et kunstværk af halvt begravede biler og traktorer – meget specielt, men også ret fascinerende! Syd for byen ligger Palu Duro Canyon State Park, et utroligt smukt område af klipper og kløfter, og det er næsten lige så imponerende et syn som Grand Canyon – men også kun næsten! Her kan du gå rundt i det tørre, bakkede landskab og beundre de mange gyldenrøde klippeformationer. Hvis du er heldig ser du losser, firben og slanger, der piler rundt i græsset.

Hoteller i Amarillo

Red Roof Inn Amarillo er et helt fint og enkelt hotel, hvor du bor nemt og praktisk ved afkørslen fra motorvejen, så det er godt til en overnatning på farten. Du bor på et rart, rent og rummeligt værelse, som er udstyret med det basale, fx hårtørrer og TV. Du kan få internetforbindelse på hotellet, så du kan sende en mail, og de ansatte er rare og venlige. Du får en helt fin, måske lidt begrænset, morgenmad. Du kan også besøge flere spisesteder som ligger i området, når du skal have frokost og aftensmad.

Rejser til Amarillo

US71
Chicago, Springfield (IL), St. Louis, Springfield (MO), Tulsa, Oklahoma City, Amarillo, Albuquerque, Holbrook, Flagstaff, Las Vegas, Santa Monica