Amazonas

Hvis du rejser til Brasilien for naturen og dyrene, så må du IKKE gå glip af Amazonskoven, som er verdens største regnskov og er over 7 millioner kvadratkilometer med træer, floder, dyr og planter. Det er det sted i verden, hvor biodiversiteten er størst - hele 10 % af verdens dyre- og plantearter findes her. 20 % af verdens fugle flyver i luften i Amazonas, og 20 % af verdens fisk svømmer i floderne i Amazonas. Mere end halvdelen af Amazonskoven ligger i Brasilien, og her er gode muligheder for at komme tæt på skoven. Den bedste måde er at tage et flerdagesophold på en lodge midt i regnskoven. Du sejler fra Manaus ned ad floder og kanaler og bor helt isoleret omgivet af naturen. De fleste lodger har et fast program, hvor du som regel kommer ud og fiske efter piratfisk, tager på krokodille safari, sejler gennem skovens tætstående træer og kommer på guidede vandreture, hvor du lærer om skovens og kan holde udkig efter aber, dovendyr, røde papegøjer og tukaner med store, orange næb i trækronerne.

Rejser til Amazonas

668
Rio de Janeiro, Iguazu, Amazonas, Salvador og Morro de Sao Paulo.
650
Manaus, Amazonas, Rio De Janeiro, Iguazo, Buzios
670
Rio de Janeiro, Manaus, Amazonas, Pantanal, Buzios

Hoteller i Amazonas

Amazon Clipper Cruise (Traditionel) er en dejlig båd med plads til 16 passagerer. Du sover i køjeseng i en lille, enkel kahyt, hvor der er vifte og bad (med koldt vand). Du får serveret dejlig mad i spiseområdet - vegetarisk, hvis du ønsker det. Her er også en meget lille bar, et bibliotek og et soldæk, hvor du kan dase i løbet af dagen, mens junglen flyder forbi dig.

Amazon Eco Lodge ligger midt i regnskoven! Det tager ca. 4 timer at kommer derhen fra Manaus, en dejlig tur med bil, båd og speedbåd. Amazon Eco Lodge er bygget i naturmaterialer på pæle i vandet og er et rigtig hyggeligt sted med enkle, men gode værelser med vifte. Her er dejlige fællesarealer med hængekøjer, en lille bar og en rigtig god restaurant. Nyd synet og lydene af naturen og glæd dig til alle de spændende udflugter.

Amazon Village Jungle Lodge er et hotel, som virkelig lever op til navnet. Midt i junglen ved Amazonas ligger dette simple, men hyggelige hotel med 45 gode bungalows. Er du jungle-nybegynder hjælper det søde personale dig gerne lidt på vej. På dit værelse i bungalowen har du myggenet for vinduerne, eget badeværelse og veranda med hængekøje. Husk, at du bor midt i naturen, så der er kun lys om aftenen og intet varmt vand, men til gengæld er Amazonas dejlig lun at bade i. Spis god mad i restauranten, inden du skal bruge dagen på de mange aktiviteter som junglevandringer, sejlture i udhulet træstammekano, fisketure efter piratfisk eller måske endda spotte alligatorer om aftenen. Slap af bagefter i hængekøjen eller slik lidt sol på solterrassen, mens du lytter til junglens lyde omkring dig. Du bor i junglen, så du skal være forberedt på, at junglens væsner – både kryb og firben – kan komme meget tæt på, så hvis du møder en tarantel, så smil sødt til den.