Bohorok

Bohorok ligger smukt omgivet af bjerge og floder, men området er mest kendt for sit orangutangcenter - og her lever orangutangerne frit i junglen. I området ligger også en masse små landsbyer, kæmpestore plantager med olie- og gummitræer. Floden byder også på masser af muligheder for sejlture, og her skal du holde øje med både vand, land og luft, for måske ser du nogle spændende dyr undervejs.

Hoteller i Bohorok

Bukit Lawang Ecolodge er en skøn lodge helt ude i naturen lige ved indgangen til nationalparken, hvor de mange orangutanger bor. Lodgen har meget fokus på bæredygtighed og naturlige ressourcer, så dit værelse er meget simpelt - du har seng med myggenet og badeværelse, men ellers er du helt i ét med naturen. Lodgens helt nye restaurant er et helt specielt syn! Bygget i bambus og ler har den en fantastisk form, der er vild at se på – nærmest lidt som Noahs ark. Gå en tur i det frodige område og se den spændende køkkenhave, hvor restauranten selv dyrker mange af ingredienserne til menuen. Du bor lige ved siden regnskoven, så tag ud på en af de mange stier og kig efter fugle, orangutanger og regnskovens andre vilde dyr. 

Rindu Alam Hotel er et pænt, men simpelt sted, der ligger tæt på jungleagtige omgivelser, hvor du kan være heldig at se orangutanger i deres naturlige omgivelser – det er en oplevelse du ikke må gå glip af, mens du bor her. Hotellet er bygget på bredden af Bohorokfloden og ligger blot en lille gåtur fra byen. Du bor på et stort værelse, der har alt, hvad du behøver. Du kan både få værelser med eller uden aircondition, og værelserne byder enten på udsigt til haven eller floden. Sulten kan du stille i hotellets restaurant, der byder på god mad – og der er rigeligt med mad, så du går ikke sulten derfra. Der er WiFi i fællesområderne, men du må have tålmodigheden med dig, for det er noget ustabilt.

Rejser til Bohorok