Cheyenne

Cheyenne

Cheyenne er hovedstad i staten Wyoming, og her finder du masser af god Wild West-stemning. Engang bestod byen mest af ranches med kvæg, der poppede op langs jernbanen. Siden har byen udviklet sig, men den bærer stadigvæk præg af rancharbejde og rodeo - så det er måske her, du skal hoppe op på en vild rodeotyr og hyle "yeehaw"? 
Du kan gå på et af byens museer og lære om byens historie og det gamle Vest. Eller hvad med at gå en tur ned ad Sixteenth Street og Lincolnway, hvor der er er masser af butikker og underholdning? Smut en tur forbi Capitol Building og Historic Governors' Mansion, som er stedet, hvor guvernøren bor.
Hvis du er i Cheyenne i juli måned, bør du ikke gå glip af den sjove cowboyfestival, Cheyenne Frontier days, hvor der er farverige optog, masser af stemning og lækker mad. Et sjovt og anderledes event, som du ikke lige oplever hver dag! Hvis ikke du lige er her i juli, behøver du dog ikke gå glip af den gode western-stemning. Tag fx ud at besøge Terry Bison Ranch, spis store bøffer på byens dejlige restauranter og slut aftenen af med en øl på en af byens barer, hvor der ofte er livemusik.

Hoteller i Cheyenne

Radisson Hotel Cheyenne er et helt udmærket hotel i lidt ældre stand, som ligger praktisk lige ved afkørslen af motorvej I-80, og så er der samtidig ikke ret langt til centrum. Du bor i et af de 244 lidt små, men rare og rene værelser. Her har du mulighed for, at lave dig en kop kaffe eller te på værelset, se TV og køle ned med aircondition. Du kan også sende en mail, da der er en ok wifi-forbindelse på stedet. Du får en helt fin og lidt simpel morgenmad, hvor du kan vælge imellem lidt af hvert. Hvis du har lyst til at spise på hotellet, så kan du også få aftensmad i den familievenlige restaurant, hvor du kan vælge imellem forskellige amerikanske retter. Har du lyst til lidt ekstra hygge om aftenen, så tag i loungebaren, hvor du kan få en cocktail og lidt snacks – eller sæt dig foran pejsen i den store lobby og slap af med en god bog! Hvis du er den mere aktive type, så kan du hoppe i den indendørs pool eller hop på konditionsmaskinerne i træningsrummet. De ansatte er flinke og venlige.

Rejser til Cheyenne

US29
Los Angeles, San Simeon, San Francisco, Yosemite, Las Vegas, Bryce Canyon, Salt Lake City, Yellowstone, Cody, Cheyenne, Denver, Durango, Page (Lake Powell), Grand Canyon, Scottsdale (Phoenix) og Los Angeles