Don Khone

Don Khone

Don Khone er en lille ø i Mekong Deltaet (ikke at forveklse med Don Khong, som er en del større). Øen er ca. 4 x 3 kilometer. og ligger sydpå ved siden af Don Det og er kendt for en bro, som de franske koloniherrer byggede mellem dem. Tæt ved øen ligger Pha Pheng vandfaldene. Disse smukke vandfald gav franskmændene grå hår i hovedet. De ville gerne transportere varer på Mekong floden, men de måtte simpelthen opgive at navigere igennem Pha Pheng. . I stedet blev de nødt til at bygge en 7 kilometer lang jernbane på Don Khone og Don Det. I dag danner vandfaldene grænse mellem Laos og Cambodia. Ifølge en af de lokale fortællinger, bliver onde ånder fanget i vandfaldenes frådende vandmasser. Fra Don Khone kan du tage ud og kigge efter de truede lyserøde Irrawaddy delfiner - men vær sikker på, at du vælger en udflugt, der tager hensyn til dyrenes velfærd. 

Hoteller i Don Khone

Sala Done Khone er en gammel fransk villa, der ligger flot lige ved floden. Værelserne er enkle og rene, alle med aircondition og badeværelse. Hotellet har en lille udendørs swimmingpool, bar og en simpel restaurant.