Firenze

Firenze er en by der bugner af kunst, kultur og arkitektur i verdensklasse og er bestemt en dejlig destination på din rejse til Italien. Ja, her er en del turister, men de kommer ikke uden grund, og indbyggerne selv er stolte af deres by. Den historiske stemning hersker i bymidten, hvor flere af byens store seværdigheder ligger inden for gåafstand. Den kæmpestore domkirke, Santa Maria del Fiore, dominerer byen med sin kæmpe kuppel, der i sin tid var den største kuppel, der nogensinde var blevet bygget uden stillads – en imponerende bedrift! Gennem byen løber floden Arno, og flere broer sørger for, at trafikken kan krydse over. Den ældste og mest kendte af disse broer er Ponte Vecchio, Den Gamle Bro, der blev bygget tilbage i 1345. Dengang havde slagtere og smede værksteder på broen, men i dag er det indbydende og glimtende udstillingsvinduer, du går forbi, da her nu er fyldt med små guldsmedeforretninger. I solnedgangens skær glitrer vandet i den brede flod, og broen med de små værksteder lyser nærmest gyldent op. Byens mange museer rummer store kunstværker af blandt andet Da Vinci og Michelangelo, men de mange kirker og pladser byder også på stor kunst: Statuer, springvand og fontæner fra især renæssancen står som vidner om en svunden tid.     

Hoteller i Firenze

Bed and Breakfast Repubblica er et unikt, lille sted, hvor hvert af de 6 dejlige værelser har en helt speciel og anderledes indretning. Udover det flotte decor, byder hotellet på en rigtig dejlig morgenmad, og servicen er bare i top. Hotellet ligger dejlig centralt.

Hotel Machiavelli Palace er et hyggeligt lidt ældre hyggeligt hotel. Her er gode værelser med ordentligt indretning, og hotellet har en hyggelig tagterrasse. Hotellet ligger meget centralt, og receptionen er behjælpelig med anbefalinger til de gode restauranter.

Hotel Nuova Italia er et lille, rigtig hyggeligt sted, der ligget meget centralt i byen. Nydelige og rene værelser, meget venlig service, internetforbindelse i lobbyen og en super dejlig morgenmad med herlig kaffe. Du bor ikke isoleret, men midt i byens liv, så der kan være larm fra de mange mennesker omkring hotellet.