Fort Lauderdale

Fort Lauderdale ligger i den sydlige del af det, der kaldes Gold Coast, og byen er kendt som Nordamerikas Venedig - her vrimler det nemlig med små kanaler, hvor du endda kan komme ud at sejle i gondol! Kilometervis af lækre, gyldne sandstrande indbyder til afslapning. Slap af i en liggestol med en god bog og nyd synet af det blå hav. Vil du rundt at se lidt, kan du slentre rundt blandt store yachts og flotte både i byens lystbådehavne, og på hovedgaden, Las Olas Boulevard, lokker de mange butikker med flotte udstillingsvinduer. Om aftenen kan du spise på en af de utallige restauranter, og bagefter kan du nyde en lækker drink på en af byens mange barer. 

Hoteller i Fort Lauderdale

Best Western Oakland Park Inn er et udmærket standardhotel midt i byen, tre kilometer fra stranden. Værelserne er gode, og her er det mest nødvendige, heriblandt gratis internet, men badeværelserne er ikke helt nye, og det kan godt ses nogen steder. Der er både bar og restaurant, og i restauranten spiser du med udsigt over den dejlige, lille poolen, som er omgivet af palmer. Her er også et træningslokale, hvis du trænger til at være aktiv og forbrænde lidt kalorier.

Sea Club Resort er en pænt og enkelt turistklasse hotel med fin beliggenhed meget tæt på stranden og rigtig gode muligheder for at dyrke al slags vandsport. Her er to restauranter, pool og pool-bar, cocktail lounge mm. Værelserne er simple, men har alle de nødvendige faciliteter som aircondition, TV, hårtørrer mv.