Fresno

Fresno

Fresno ligger i San Joaquin-dalen, og er en by med ca. 500.000 indbyggere. Her er flere muligheder for shopping og afslapning i byens smukke parker, men det, byen nok er mest kendt for, er dens beliggenhed i overkommelig afstand til flere, smukke nationalparker. Med kun ca. 1,5 times kørsel til Sequoia National Park og Yosemite National Park, samt lige over en times kørsel til Kings Canyon National Park, er Fresno en oplagt by at tage en overnatning i undervejs på dit roadtrip. 

Hoteller i Fresno

Best Western Village Inn er et godt og rart hotel, som ligger i et roligt villa-område, men alligevel praktisk tæt på motorvejen. Hotellet er simpelt, men ligger rigtig godt i forhold til de smukke nationalparker i nærheden, så du kommer ikke til at kede dig, hvis du godt kan lide smuk og spændende natur. Du bor i et rigtig rart og rent værelse, hvor du kan lave en kop kaffe eller bruge køleskabet. Du får serveret en fin morgenmad, hvor du kan vælge mellem fx hjemmebrygget lokal kaffe, brød, pølser, vafler, yoghurt og æg, så fyld energidepoterne godt op inden du skal ud og bevæge dig rundt i naturen eller se dig omkring i området. Der er ikke restaurant på hotellet, men spørg det rigtig skønne og behagelige personale om idéer til, hvilke spisesteder der findes i nærheden. Der er også et udendørs pool-område, hvor du kan slappe af eller hoppe en tur i poolen, når vejret er godt – hvis det regner, så kan du glæde dig selv med, at der ligger en biograf tæt på – og ellers kan du altid underholde dig selv med den gratis wifi-forbindelse!