Guardalavaca

Guardalavaca er en dejlig, lang, hvid strand med lavt, blåt vand. Her er mange turistfaciliteter, men her er ikke helt det samme ”cirkus” som på andre populære strande i landet. Du kan dase, svømme, snorkle, dykke, fiske, sejle, spise, drikke, læse, lave ingenting, kigge ud over vandet og tænke store tanker. Kort sagt: Gøre lige hvad du har lyst til og bare nyde din ferie.

Rejser til Guardalavaca

CU40
Havana, Trinidad, Camaguey, Guardalavaca, Santiago de Cuba
CU07
Holguin, Baracoa, Guardalavaca og Toronto
Nyhed
CU13EG
Havana, Baracoa, Santiago de Cuba, Bayamo, Santo Domingo og Guardalavaca

Hoteller i Guardalavaca

Brisas Guardalavaca Hotel er et rigtig godt all inclusive hotel, som ligger lige ud til den skønne, hvide sandstrand - og her kommer du bestemt ikke til at kede dig! Her er hele fire pools, som du kan bade i - tag en drink i poolbaren, sol dig i en af liggestolene og få en dejlig, afslappende massage. Om aftenen er der live musik med forskellige bands i poolområdet, så der er liv og glade dage. Du kan både træne i træningslokalet og spille tennis, volley ball og basketball, så du har ingen undskyldning for ikke at få rørt dig, og du kan også dyrke alle mulige former for vandsport og snorkling. Værelserne er helt fine, og her er privat balkon eller terrasse, hvor du kan sidde og nyde de dejlige aftener. Hotellet byder på gode restauranter, og særligt pizzaerne på stedet er super lækre! Du kan gå på wifi mod betaling.

Paradisus Rio de Oro er et flot og dyrt luksus resort, der ligger forholdsvist afsides. Resortet er stort, men her er en dejlig atmosfære, ikke mindst på grund af det søde og professionelle personale! Ved den lækre pool er der masser af liggestole, hvor du kan ligge og solbade i varmen, mens du beslutter dig for, hvilken af de mange gode restauranter, du skal spise på om aftenen - den franske og den cubanske kan anbefales! Værelserne er flotte, og du får enten terrasse eller balkon. Stranden er smuk, hvid og bred og ude i vandet er der sten og koralrev, så det er det perfekte snorklested! Hvis du ikke er til sten i vandet, går du bare lidt længere ned ad stranden, her er helt fint sand hele vejen ud. Hotellet har dykkercenter, spa, fitnessrum, botanisk have og meget mere.

Sol Rio de Luna y Mares er et stort, flot resort ved Esmeralda stranden. Stranden her er måske den bredeste og flotteste hvide strand, C&C har set på Cuba. Det er pæne, rene værelser og her er i alt fem gode restauranter at vælge imellem. Her er mulighed for masser af vandaktiviteter som kajak eller snorkling. Hotellet er opdelt i et lidt mere stille område (Luna) og et område måske lidt mere for familier (Mares), hvor der ofte er underholdning ved poolen fx Aqua balletshow. Alle gæster færdes frit mellem begge områder. Du kan gå på Wifi mod betaling.