Habarana

Habarana ligger tæt på Minneriya Nationalpark. Nationalparken består af grønne skove og krat områder og er hjem for nogle af Sri Lankas favoriter såsom Sambar hjorte, leoparder og elefanter. Hovedattraktionen i parken er dog den antikke Minneriya vandtank fra det 3.århundrede BC, som i løbet af tørsæsonen er et utroligt sted at observere badende og græssende elefanter og store fugleflokker b.la. storker og skarver, som kommer for at fange fisk. Minnerya Nationalpark er fugleinteresseredes paradis med over 400 arter, også nogle som kun findes i Sri Lanka, fx srilankanske jungle høns, den srilankanske hænge-papegøje og srilankanske grå næsehornsfugl. På en safaritur i parken, kan du være heldig at komme helt tæt på de mange vilde og smukke dyr! Her er også glimrende muligheder for udflugter til enten Anuradhapura, en af de gamle kongehovedstæder, eller til Polonnaruwa, som nok er den mest spændende af de to. 

Rejser til Habarana

SL14UP
Habarana, Kandy, Nuwara Eliya, Tissamaharama (Yala) og Hikkaduwa

Hoteller i Habarana

Cinnamon Lodge Habarana er et udmærket hotel i grønne omgivelser ca. 25 minutters kørsel fra Minneriya nationalpark og 30 minutters kørsel fra Sigiriya Rock. Værelserne er gode og indrettet med mørke træmøbler. Der er en stor lækker udendørs swimmingpool og her er 3 forskellige restauranter, der bruger råvarer fra deres egen økologiske have.

Habarana Village by Cinnamon er et udmærket hotel, der ligger ideelt for dig, der vil lave udflugter til Sigiriya, Polonnaruwa eller Anuradhapura. Hotellets værelser er en skøn blanding af klassiske møbler og moderne farver, de er hyggelige og ligger i små bungalows i området omkring hovedbygningen. Her er flot pool foran søen og i det hele taget er hotellet omgivet af natur. Restauranten er rigtig god, og den store aftenbuffet byder på noget for enhver smag.

Saunter Paradise Hotel er smukt hotel med hytter spredt i fantastiske grønne omgivelser. Der er en lækker og stor swimmingpool med en vandfaldskulisse. På hotellet er der trådløst internet og en dejlig bar med masser af muligheder. Værelserne er smukt indrettet med TV og air-con. Hotellets restaurant ligger udendørs, og serverer en ny lækker ”curry” hver dag.