Sri Lanka

Hikkaduwa

Rejser til Hikkaduwa

Hikkaduwa er en hyggelig badeby tæt ved dejlige Unawatuna. Her finder du masser af restauranter, hvor du kan få alt lige fra srilankansk, kinesisk, italiensk og sågar dansk mad!

Langs Galle Road finder du mange små kiosker og butikker, hvor du kan købe malerier, træfigurer, smykker og tøj. Der er to meget forskellige strande i området omkring Hikkaduwa.

Hikkaduwa strand er en stille og rolig strand, med dejligt sand og beskyttet af et koralrev, så lavvandet og ideel til børnefamilier og dykkereventyr.

Narigama strand derimod er mere livlig, bølgende og bred. Her kan du surfe eller spise en frokost på en af strandens mange restauranter. Her er også mange, men ikke påtrængende sælgere, der sælger alt fra tøj og figurer til forskellige frugter og sågar massage på stranden.

Er du et morgenmenneske, kan du tage ned til havnen ved 6-tiden, hvor fiskerne kommer ind for at sælge deres fangst, eller du kan besøge det livlige søndagsmarked. Af udflugtsmuligheder kan nævnes den smukke, gamle by Galle.

Billeder

Hikkaduwa
Rejser til Sri Lanka
Indimellem kan du møde skildpadder i vandet
Hikkaduwa i tusmørke
Rejser til Sri Lanka
Fiskerbåde på stranden i Hikkaduwa

Hoteller i Hikkaduwa

Flere hoteller i Hikkaduwa