Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City (også kendt mange steder som Saigon) ligger i den sydlige del af Vietnam og er med knap 7,5 mio. indbyggere landets største by. Ho Chi Minh City summer næsten altid af liv, har en voldsom trafik og er en meget moderne by, der har taget mange udenlandske indflydelser til sig. Byen er opkaldt efter Ho Chi Minh, som ledte Vietnam til selvstændighed og i dag kaldes for “Bac Ho” (“onkel Ho”) af det vietnamesiske folk. Ho Chi Minh City udvikler sig hurtigt, og der dukker hele tiden nye og store bygningskomplekser op, men heldigvis er der stadig en del historiske bygninger at se. Mange af dem er i den franske bydel med sine brede boulevarder fx den flotte katolske Notre Dame katedral. Over for kirken ligger det gamle hovedpostkontor, som er fra 1880'erne, og som næsten ikke er blevet moderniseret siden opførelsen. Derudover er der en del museer, herunder museet for krigsforbrydelser, der fortæller om den krig, som vi kender som Vietnam krigen, men som i Vietnam hedder Den Amerikanske Krig. Besøg også det amerikanske marked hvor du kan købe både ægte og kopier af ting fra krigens tid, eller for en lidt mere pacifistisk oplevelse, besøg da Ben Thanh markedet hvor der er alt fra tingeltangel til rigtig pæne ting og sager. Forkæl også dig selv med en sejltur på floden og en lækker middag på en af byens luksuriøse restauranter. Husk også at du herfra, kan besøge Chu Chi tunnellerne fra krigen eller Mekong deltaet (også kaldet Vietnams risskål).

Hoteller i Ho Chi Minh City

Anpha Boutique Hotel et super godt hotel i centrum af byen, lige over for Ben Thanh markedet. Det er ikke særlig stort – her er også kun 21 værelser – men hvad det ikke har i størrelse, har det til gengæld i gæstfrihed! Manageren hedder Christine, og hun er bare så sød og får det hele til at fungere. På værelset har du wifi, pengeskab, minibar, og det hele er rent og pænt. Du nyder den lækre morgenmad på tagterrassen med udsigt ud over byens tage, og så kan du ellers bare sidde og planlægge dagens oplevelser i de hyggelige omgivelser. På grund af hotellets størrelse er det ikke altid, at der er ledige værelser, så det er om at bestille i god tid. 

Cititel Central Saigon Hotel ligger centralt og er derfor i gåafstand til både markeder, museer og flotte templer. Hotellet byder ikke på de store visuelle oplevelser, men er i god stand. Værelserne har en god størrelse og er lyse. Generelt er de både pæne, rene og overskuelige. Der er store og komfortable senge i værelserne, hvilket jo er skønt, når du kommer hjem og skal have et hvil efter en lang dag med indtryk og oplevelser. Der er minibar på alle værelser, så du kan lige skåle godnat, inden du tager til drømmeland. Badeværelserne er beskedne, men gør hvad de skal. Der er gratis wifi, TV og selvfølgelig en dejlig kølig aircondition. De ansatte er både søde, smilende og hjælpsomme – så sig endelig til, hvis der er noget, de kan hjælpe dig med, så kommer de springende! Hotellet har en restaurant, der har åbent døgnet rundt, og her serverer de asiatisk mad. Hotellets gæster roser især retten ”Pho”.

Cititel Parkview Saigon Hotel ligger forholdsvis tæt på turistattraktioner som fx templer og museer. Hotellet har for nyligt slået dørene op, og dét betyder, at alt er i vældig fin stand. Værelserne er ikke de største, men har det mest nødvendige interiør. Der er dog ikke vinduer andre steder end på badeværelset, til gengæld er det nogle ordentlige badeværelser, der også er i god stand og har parketgulve. Værelserne er desuden rene, lyse og pænt indrettede. Der er wifi, restaurant og altid nogen at få fat på i receptionen. Og så har de selvfølgelig en dejlig aircondition, der kan køle dig af efter en lang, lun dag i Ho Chi Minh.  De ansatte er glade og hjælpsomme og vil gøre deres bedste for, at du får et rart ophold. Spisesalen er lidt uinspirerende, men maden er udmærket. Især deres ”Pho”, en slags vietnamesisk nudelsuppe, får god vind med på vejen af hotellets gæster. 

Et dejligt hotel, beliggende i hjertet af byen. Værelserne er udstyret med alt hvad du skal bruge - aircondition, TV, minibar mm. Hotellet byder også på flere restauranter, spa, swimmingpool og fitnesscenter.

Rejser til Ho Chi Minh City

304
Hanoi, Halong Bay, Hue, Hoi An, Ho Chi Minh City, Mekong, Mui Ne
315
Ho Chi Minh City, Cát Tiên Nationalpark og Mui Ne
365
Hanoi, Hue, Ho Chi Minh City, Phnom Penh, Siem Reap, Koh Samet