Ilha Grande

Ilha Grande er en af Brasiliens smukkeste øer, og det er stedet, hvor mange brasilianere selv holder ferie. Øen har en lang og spændende historie, og har gennem tiden været hjem for både sørøvere, slaver og fanger. Ilha grande betyder ”store ø”, men selvom øen er lidt under 200 kvadratkilometer stor, er her ingen biler. Her er ingen masseturisme, ingen store hoteller, ingen hurlumhej. Derimod er her små hyggelige pousadaer, skøn regnskov, flotte bjerge og lange, smukke strande - blandt andet en af verdens smukkeste sandstrande: Lopez Mendes Beach. Vil du lidt rundt på øen, foregår det til fods eller på cykel. Gå langs havet, besøg de små, hyggelige fiskerlandsbyer, og opdag de uberørte strande. Eller gå ind i regnskoven. Der er mange gode stier, måske vil du endda op til øens højeste top, Pedra D’Água, næsten en kilometer over havets overflade? Regnskoven er rig på dyre- og fugleliv, og er du heldig, kan du se dovendyr og farverige papegøjer på din vej. Den største by på øen er Abraao. Hvor der er masser af natteliv i sommerhalvåret (dansk vinter). Resten af året er der mere roligt. På de mange barer kan du opleve levende musik og vugge i takt til de smittende sambarytmer. Skal det være romantisk, er der rig mulighed for at lytte til musik på stranden i skæret af et hyggeligt bål. Du kan tage på ture ud på havet og snorkle eller dykke - måske ser du pingviner blandt de tropiske fisk?

Rejser til Ilha Grande

Hoteller i Ilha Grande

Pousada Naturalia er et rigtig dejligt, lille hotel, som ligger lidt oppe ad en bakke – med regnskov til den ene side og strand til den anden. Her er grønt, frodigt og smukt! Det ligger kun 60 meter fra Abraao-stranden, så du har nem adgang til badeture og afslapning i sandet. Hotellet har en rigtig hjemlig atmosfære, og det er ikke mindst på grund af ejeren, Diego, og hans søde personale. Indretningen er hyggelig og rustik med træ, sten og bambusdetaljer, så det passer godt til navnet ”naturalia”. Værelserne er gode, og de vender alle ud mod vandet – men udsigten er altså bedst fra de øverste. Her er aircondition, fan og en dejlig balkon, hvor du kan dase i hængekøjen og måske få et glimt af en kolibri eller to. Her er skøn morgenmad med masser af frugt, men hvis du skal have rigtig mad, må du gå lidt ned ad stranden til de andre restauranter og resorts.

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.