Islas del Rosario

Islas del Rosario er del af en nationalpark bestående af 27 smukke øer. Der er flotte hvide sandstrande, krystalklart vand og koralrev, hvor du kan snorkle eller dykke. Nationalparken blev faktisk skabt for at beskytte de vigtige koralrev, og her er også et Oceanary, hvor du kan lære meget om havlivet og dets naturlige miljø. Når du har været nok under havoverfladen, kan du tage på en udflugt med guide til mangrover, sejle i kano og besøge den lille by Orica. På øen er der mange gode restauranter, der naturligt nok mest specialiserer sig i fisk og skalddyr.

Rejser til Islas del Rosario

CO03
Bogota, Zona Cafetera, Cartagena, Islas del Rosario

Hoteller i Islas del Rosario

Hotel San Pedro de Majagua er et lille hyggeligt tilflugtssted midt ude i havet omgivet af natur. Du bor i hytter af sten og med palmebladstag, og værelserne er lyse og flotte med en simpel, stilren indretning. Hvis du er til dykning og snorkling er det her sted super - det turkisblå vand og det fascinerende koralrev byder på masser af muligheder for at se farverige fisk og andre havdyr på sejlture ud for kysten. Restauranten god, dog ikke helt billig, mad - du bør smage de friskfangede fisk og de lækre skaldyrsretter! Her er en dykkerskole, og personalet vil også gerne hjælpe dig med at arrangere andre aktiviteter. Hvis du bare har brug for en dag med afslapning, så das i en liggestol på den lille strand eller forkæl dig selv med en lækker, afslappende massage i spaen.

Isla del Sol er et hyggeligt, farverigt hotel bygget i træ. Du bliver budt velkommen med en bakke lækker tropisk frugt. Helpension er inkluderet og består af morgenmad, frokost, aftensmad, vand og ikke-alkoholiske drikkevarer. Værelserne er fine, dog uden aircondition, men havets brise vil hjælpe dig med at køle af. Ønsker du alligevel aircondition, er det muligt at tilkøbe det.