Brasilien

Jericoacoara

Rejser til Jericoacoara

Jericoacoara var engang en fiskerlandsby, men i dag er det en økologisk park med et skønt naturlandskab.

Her er langt til den stressede, moderne verden med skingrende sirener, deadlines, trafikpropper og lange køer. Her er gaderne belagt med sand, strandene strækker sig så langt som øjet rækker, det varme vand indbyder til en dukkert, og palmetræerne svajer let i den kølende brise.

I 2002 blev området omkring Jericoacoara udnævnt til nationalpark. Indtil for kun 20 år siden var der ingen elektricitet, telefoner, TV og aviser i den lille fiskerlandsby. Det er der i dag, og varmt vand og aircondition er ikke længere luksusartikler, men dog er belysning på gaderne forbudt ved lov.

Her kan du bare nyde livet. Lig på stranden, svøm, slap af eller tag på tur - måske til den blå lagune eller Tatajuba Lagoon.

Billeder

Sandklitter i Jericoacoara
Pedra Furada
Stranden i Jericoacoara
Vand og klitter i Jericoacoara