Kampong Cham

Kampong Cham er den 3. største by i Cambodia. Her er ikke mange deciderede turistattraktioner, men det er det perfekte sted at opleve hverdagen i en cambodiansk by. Her er rester af den franske byggestil kombineret med nyere bebyggelser og flere markeder, der bare summer af liv. Markederne er gode steder at møde nye mennesker, også selvom du ikke taler khmersk. Slå dig ned ved en madbod og få en snak med de andre gæster. Fordi du nu befinder dig i et af de yderliggende områder, er maden fra de små boder nok ikke så god til vestlige maver, men har du været i Cambodia et stykke tid, eller har du bare lyst til at springe ud i det, kan du i nogle af de mange boder få nogle fantastiske måltider til billige penge. Byen har dog også en "rigtig" seværdighed, nemlig det tusind år gamle tempel, Wat Nokor, som du nok skal forberede dig på at udforske på egen hånd. Du kan dog være heldig at møde en af de munke, der bor der, og få en lille snak med ham.

Rejser til Kampong Cham

809
Bangkok, Phnom Penh, Banlung, Stung Treng, Kratie, Kampong Cham, Kampong Thom, Siem Reap

Hoteller i Kampong Cham

Monorom VIP Hotel har 29 elegant indrettede værelser, der er udstyret med moderne faciliteter: a/c, minibar, tv, varmt vand og gratis internet. Det ligger centralt i byen, her er ikke swimmingpool, men det er tæt på floden og markedet.