Kawthaung

Kawthaung

Kawthaung er en lille havneby, der ligger så langt sydpå, som du kan komme i Burma. Byen har små, travle gader fulde af små boder og butikker, og du kan slentre en tur langs havnen, hvor der altid er et mylder af både og fiskere! Rundt omkring er der flere små pagoder, du kan besøge, og der er også et smukt vandfald, Maliwun, lidt uden for byen. Skal du på togt mellem Mergui øerne, er det her du starter. 

Rejser til Kawthaung

579
Mandalay, Bagan, Inle Lake, Yangon, Kawthaung og krydstogt i Mergui Archilepago

Hoteller i Kawthaung

Garden Hotel er et udmærket standardhotel, der ligger omkring to kilometer fra havnen. Det er et af byens eneste hoteller, og det er helt fint for en enkelt overnatning. Værelserne er meget simple, og her er kun det mest basale som to enkeltmandssenge og et sengebord, men her er rent. Restauranten er ikke super, så gå en tur ud i byen og snus rundt efter gode spisemuligheder. Du kan slappe af på hotellets balkon med udsigt ud over byens tage, og det er også i fællesområderne, at du kan gå på internettet - når det ellers virker.

MV Mergui Princess er som et lille, flydende hotel med plads til 18 passagerer og fem ansatte. Du bor i enkle, hyggelige kahytter med to, små senge, og du har selvfølgelig eget badeværelse. Båden har køkken og spiseområde, hvor du kan spise den mad, som bliver serveret. Slap af på soldækket, mens du nyder udsigten og udsynet til det blå, blå vand.