Key West

Florida Keys er en samling på 1.700 øer, hvoraf blot 45 er beboede, som ligger som perler på en snor fra den sydøstlige spids af Florida. Key West er den sidste ø og et af de sydligste punkter i USA. Key West er sydstatsstemning, caribisk charme og meget laid back. Hovedgaden Duval Street kan til tiden virker pulserende med de mange barer, men Key West er også en cykelture ved solopgang eller en kajak tur i det rolige vand. Key West er også det perfekte sted, hvis du er til dybhavsfiskeri, dykning og sejlture på havet – for eksempel en tur i en båd med glasbund, hvor du kan opleve USA’s største koralrev på nært hold. Og så er der solnedgangen, der beundres af såvel turister som de lokale beboere hver aften på Mallory Pier, hvor der er gøgl, boder og underholdning. Se den måske i stedet fra Sunset Pier, hvor den bliver ledsaget af lidt musik og måske en Corona øl med lime. Spis på Café Med - en lille hyggelig restaurant i den gamle bydel og tag en øl på Sloppy Joes, som var Hemingways stamværtshus. Køreturen til Key West over 42 broer er i sig selv også en speciel oplevelse. Når I krydser Seven Mile-broen, som går over kanalen mellem den Mexicanske Golf og Floridastrædet og forbinder de mellemste øer med de sydligste, får du udsigt til den mest betagende havudsigt. Tag dig god tid og lav stop undervejs, f.eks ved ”The Sea Turtle Hospital” der er et hospital for havskildpadder med ambulancer, akvarier, operationsstue og det hele. 

Rejser til Key West

US04
Miami, Key West, Everglades, Sarasota, Orlando

Hoteller i Key West

Bayside Inn & Suites er et hyggeligt hotel, der ligger omkring fem kilometer fra byen lige ned til en privat strand. Værelserne er pæne og lyse, men de er lidt små og kunne godt bruge en opdatering. De er udstyret med kaffemaskine, TV, gratis internet og privat badeværelse med badekar og bruser. Der er ingen restaurant, men du spiser gratis morgenmad i den lille, farverige spisestue. Du kan bade på stranden lige udenfor, eller du kan tage en kølig dukkert i poolen og dase i jacuzzien på en varm dag, når du ikke er ude og opleve byen.

DoubleTree Grand Key Resort er et flot hotel, der ligger i den nordlige ende af Key West. Det er ca. 10 minutters kørsel til det historiske centrum, hvortil hotellet arrangerer gratis transport hver time. Hotellet er holdt i friske farver og har stort udendørs område med swimmingpool og liggestole, lille fitnesscenter, jacuzzi, cykeludlejning og meget mere. Værelserne er gode og har aircondition, gratis WiFi internet, køleskab mv. Og så får du en småkage ved check in!

Heron House ligger midt i det historiske centrum og opført i den karakteristiske arkitektur, som er kendetegnende for det gamle Key West. Det er et charmerende bed & breakfast med en uformel elegance i en varm og afslappet atmosfære, der henvender sig til det voksne publikum. Værelserne er smukt møbleret og har aircondition, tv, hårtørrer, badekåber, safetybox og øvrige nødvendige faciliteter. I hotellets tropiske have ligger swimmingpoolen, og i gårdhavens kurveflet-møblement kan du nyde den duftende oase. Der er gratis morgenkaffe, vin og ost til aftensnack, morgenavis samt gratis parkering.

Heron House Court er et lille charmerende Bed & Breakfast, der ligger tæt på det historiske centrum af Key West. Her er en hyggelig atmosfære og en lille pool med liggestole. Værelserne har aircondition, køleskab, gratis Wi-Fi internet, badekåbe mm.

Ibis Bay Beach Resort er et simpelt hotel ud til en lille hyggelig strand, hængekøjer, palmer og dyre- og fugleliv, med ca. 10 minutter i bil til Duval Street. Værelserne er enkle i en speciel stil og ingen er ens, men alle har udemærkede faciliteter, hvor der er hvad der skal være. Hotellet har også et rart og hyggelig swimmingpoolområde, hvor der er rig mulighed for at dase.

Sheraton Suites Key West er et godt hotel i udkanten af byen, og det ligger lige ved stranden - du skal bare over vejen, så er du der! Værelserne er pæne og lyse med masser af plads og gode faciliteter, blandt andet trådløst internet. Hotellet har en lækker, lille pool i lagunestil med vandfald og jacuzzi, hvor du kan sidde og slappe af og nyde livet. Derudover er der en bar, en café og en pizzarestaurant, der alle serverer helt fin mad. Hvis du vil spise et andet sted, kan du hver halve time blive kørt gratis ind til byen på mindre end ti minutter, og du kan også leje cykler på hotellet.

Southernmost on the Beach er et førsteklasses hotel, der ligger lige ned til en dejlig hvid sandstrand i den gamle bydel af Key West. Du er kun få minutters gang fra alle butikkerne, restauranterne og attraktionerne omkringg Duval Street. Alle værelserne har aircondition, kaffemaskine og køleskab. Hotellet har swimmingpool, poolbar, strandbar, fitnesscenter, spa og en privat mole. Dette er et rigtig strandhotel med en afslappet atmosfære. Gratis parkering.