Rejser til Khanom

Khanom ligger i Nakhon Si Thammarat provinsen, næsten lige overfor Koh Samui. Her er super flot natur, hyggelige, små landsbyer og fantastiske sandstrande. Perfekt til en badeferie. Her er endnu ikke så turistet, og derfor hersker der en helt særlig fredelig idyl i området – kvinderne sidder ved vandet og piller friskfangede rejer, og landsbybeboerne dyrker kokosnødder og dragefrugter på plantagerne.

Onsdag og søndag morgen er der marked, og det er bestemt et besøg værd, for der myldrer det med handlende, der sælger landbrugsprodukter og madvarer.

Der ligger mange flotte vandfald i området, og her kan du bade i det kølige vand og nyde den dejlige natur - de flotteste er Ai Khiao og Samed Chung, hvor der er fantastisk udsigt til Khanom-bugten. Der bliver også arrangeret sejlture ud på vandet, og hvis du er heldig, svømmer de fine, lyserøde delfiner legesygt om kap med båden. Tag også en tur i kajak ind i mangroven eller ud på det turkise vand!

I Khanom ligger der flere grotter dybt inde i bjergene, en af dem er den spændende Khao Wang Thong grotte, der har en hel masse små kamre og et væld af imponerende stalagmitter og stalaktitter.

Selve Nakhon Si Thammarat byen i provinsen af samme navn har virkelig flotte templer - det mest kendte, og uden tvivl også det flotteste - er Wat Phra Mahathat, der har pagoder, stupaer og statuer i massevis. Provinsen er fuld af øde sandstrande, rismarker, græssende bøfler, jungleklædte bjerge og regnskov med bittesmå landsbyer, så du har nok at tage dig til - men husk også at nyde stranden og slappe af i de smukke omgivelser. 

Billeder

Nae Plao stranden i Khanom
Nadan stranden i Khanom
Børn i byen
Delfin i vandet
Khanom i solnedgangen
Rejser til Thailand
Khanom floden

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Khanom

Flere hoteller i Khanom