Kinarut

Kinarut

Kinarut er en mindre by, der ligger ca. 20 kilometer fra Kota Kinabalu. Selve byen er ikke noget specielt - og stranden er heller ikke den mest imponerende - men det er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter! Det er oplagt sted at tage ud på øhop, for her er mange smukke øer med super god snorkling. Tag fx en tur til Gaya ISland, der ligger en halv times sejltur fra Kota Kinabalu. Øen er omkranset af flotte koralrev, hvor du kan dykke og snorkle i det lækre, turkisblå vand. Du kan også tage en udflugt til Mount Kinabalu, som er et af de højeste bjerge i Sydøstasien - eller hvad ved at gå på hængebroer i trætoppene i Poring? Måske vil du også opleve lidt kultur? Besøg ruinerne af et af de første murstenshuse, der blev bygget i det nordlige Borneo. Og så er der jo altid muligheden at ligge ved poolen og slappe af eller gå lange ture langs stranden.

Hoteller i Kinarut

Beringgis Beach Resort er et hyggeligt mindre resort, beliggende ud til det sydkinesiske øhav. Værelserne er udmærket og har alle nødvendige faciliteter, såsom a/c, tv, bad og toilet og minibar.

Langkah Syabas Beach Resort er et dejligt sted, der ligger i udkanten af den lille by Kinarut omkring 25 minutters kørsel fra Kota Kinabalu. Området er fredeligt, så du har masser af ro til at dase ved poolen eller i den frodige, tropiske have. Hytterne har gode og pæne værelser, men så heller ikke mere, og de har en privat veranda med udsigt til swimmingpoolen.Du har adgang til internettet mod betaling. Resortet har både en bar og en god restaurant ud til vandet. Du kan ikke tage ud og snorkle fra stranden ved hotellet, men tag ind til Kota Kinabula og tag en båd derfra - så kan du snorkle og udforske havet!

Rejser til Kinarut