Kitulgala

Hvis du vil have aktive eventyr, så er Kitulgala lige stedet! Kitulgala er en mindre by i den vestlige del af Sri Lanka omgivet af frodig jungle. Filmen Broen over floden Kwai, som er en kendt engelsk film om 2. verdenskrig fra 1957, blev optaget i området på Kelani floden. På floden kan du white water rafting og efter sådan en tur, kan du tage hen på en af de små restauranter langs floden og spise en omgang god ’rice and curry’. Du kan også tage på vandretur gennem junglen, hvor du går sammen med en guide blandt flotte bananpalmer, gummitræer og sagopalmer, der producerer det meget søde sukker kaldet jaggery. Hvis du er fugleinteresseret, kan du tage på arrangerede fugleture og du kan også tage på cykelture gennem junglen til den over 30.000 år gamle Belilena grotte. Her har man funget mange skeletter, og nogle af dem har været hele 32.000 år gamle, men i dag bor der kun flagermus i grotterne. Indgangen ligger smukt inde i junglen på et højdedrag der er 2 km. højt, og du har en fantastisk udsigt over junglen og gummiplantager.

Rejser til Kitulgala

SL21
Sigiriya, Kandy, Adams Peak, Kitulgala og Unawatuna
SL06
Kitulgala, Ella, Tissamaharama (Yala Nationalpark), Sinharaja og Unawatuna
SL32
Negombo, Anuradhapura, Sigiriya, Kandy, Kitulgala, Ella, Udawalawe Nationalpark og Unawatuna

Hoteller i Kitulgala

Ceylon Adventure ligger midt i naturen, og for at komme dertil må du ad en lang, spændende sti gennem skoven. Du skal bo i et værelse - de er meget simple, men har balkon med udsigt i retning af floden, som du måske kan se gennem den grønne bevoksning. Som navnet "adventure" antyder, er der masser af spændende aktiviteter! Du er taget helt ud i naturen for at opleve - ikke for at bo fint. Du kan både river rafte, sejle på floden, klatre i klipper, rappelle ned ad vandfald, trekke langs floden, i junglen eller til smukke vandfald, tage på bjergvandring, gå på hængebroer i trætoppene, tage på fugleudflugt, køre på mountainbike eller rutsje på naturlige rutjsebaner ned ad vandfald. Efter ankomsten får du en lille velkomstdrink og en forklaring af reglerne i campen - ejeren er tidligere militærmand, så der er styr på tingene. Om aftenen får du dejlig buffet, og så er det ellers en god idé at gå tidligt i seng. Du ligger nok lidt og lytter til junglens lyde, før du falder hen.