Rejser til Kolkata

Kolkata er måske af nogen bedre kendt under sit tidligere navn Calcutta, og Indiens næststørste by byder på et hav af indtryk!

Her er masser af travlhed og synlig fattigdom side om side med engelske gentlemenklubber og golf-, cricket- og hestevæddeløbsbaner. Byen er nemlig den tidligere britisk-indiske hovedstad, og den er stadig præget af smukke bygninger i europæisk stil.

Her er dog også bydele med små gyder, der myldrer af mennesker og dyr, moderne forstæder med højhuse og shoppingcentre og masser af slumkvarterer.

Du kan besøge et af verdens mest kendte qricketstadioner - det er helt rundt, ligger i en smuk have og er imponerende stort! I samme have ligger det smukke, hvide Fort William et britisk citadel, der blev bygget i 1773, og som måske med lidt god vilje kunne minde lidt om Det Hvide Hus. Det er også her, du finder planteariet, zoo’en, en masse spændende museer og selvfølgelig Victoria Memorial. Det er byens mest kendte bygning – ja, nærmest et helt slot, bygget i hvidt marmor, som inderne nu gør det bedst.

Chowringee er Kolkatas markedområde, og her kan du købe alt lige fra tasker, tørklæder og nipsting til fisk og frisk frugt. Her er et kaos af mennesker og taxaer, men stemningen er så indisk, som det overhovedet kan blive. 

Billeder

Victoria Memorial i Kolkata
Kolkatas gadebillede
Sporvogn i Kolkatas gader
Rejser til Indien
Hestevogne i storbyen