Rejser til Kovalam

Før i tiden var Kovalam et rigtig hippiested, men nu er her også store og dyre hoteller, så her finder du turister i alle genrer.

Kovalam-stranden kan godt minde lidt om en hvilken som helst anden charterdestination. Her er en del små butikker og souvenirshops, hvor du kan få handlet de sidste gaver med hjem, her er restauranter og en del hoteller. Atmosfæren og stranden er dog hele hurlumhejet værd, og Kovalam-stranden er helt klart et af Indiens "must sees"!

Bevæger du dig væk fra hovedstranden og ind i landet, finder du rismarker, temarker og palmelunde, så langt øjet rækker. Du kan også tage en tur de ca. 14 km til Trivandrum og se, hvad Keralas hovedstad har at tilbyde.

Brug dagene på at nyde stranden og havet, spis friskfanget hummer og rejer, forkæl dig selv med en vidunderlig massage eller prøv at dyrke yoga.

Billeder

Den turkisblå bugt og stranden
Den grønne moske
Rejser til Indien
Kovalam