Kuantan

Kuantan er en forholdsvis stor og hektisk by med over 600.000 indbyggere, som ligger med ca. samme afstand til både Thailand og Singapore, på Malaysias østkyst. Her er flere ting at se og tage sig til i og omkring Kuantan. Bl.a. er her gamle kinesiske butikker i centrum og store shoppingcentre. Det er ret nemt at komme rundt i byen, som enten gøres med taxa eller busser. Der er også flere gode strande, som Teluk Cempedak strand ca. 5 km. nord for Kuantan. Her er der gode faciliteter, hvor du både kan sejle i både og kajak. Hvis du er heldig, kan du se aber omkring stranden, og her skal du ikke gå for tæt på, da de godt kan være lidt aggressive, specielt ikke hvis du har mad i hånden! Balok strand, ca. 13 km. nord for byen, er aldeles god til windsurfing. Beserah, som ligger 7 km. fra byen, er en landsby som er kendt for at have friskfanget fisk hver dag. Her kan du både købe en hel frisk fisk eller de velkendte lokale saltede fiskesnacks. Her er mange gode spisesteder og restauranter i byen, som er nogle af kystens bedste, hvor du kan få god autentisk mad, bl.a. fisk som er meget populært. Hvis du er til lidt sportsaktiviteter, så er Taman Gelora, 3 km. fra Kuantan, både et godt og flot sted at tage hen og løbe en tur, spille tennis, beach volley eller bare gå en tur.

Hoteller i Kuantan

Hyatt Regency Kuantan Resort ligger ved en af de lækre strande, på østkysten af den malaysiske halvø. Det er et idyllisk 5* resort, hvor alle 330 værelser har internet (mod merbetaling), bad/toilet, balkon, mm. Hotellet tilbyder alverdens vandsport aktiviteter, spa, fitness og 2 udendørs swimmingpool.

The Swiss Garden Resort og Spa er et stort flot hotel beliggende på den uberørte hvide sandstrand i Balok Beach. Hotellets har 304 luksuriøse værelser og suiter. Værelserne er holdt i neutrale farver for at give en hyggelig stemning, og alle har moderne faciliteter og altaner med en malerisk udsigt over havet eller de frodige grønne omgivelser. Blandt hotellets mange faciliteter er 4 restauranter, en natklub, et motionscenter, en udendørs pool og en spa.

Rejser til Kuantan

52
Kuala Lumpur, Taman Negara, Kuantan, Kuala Terengganu og Redang