Costa Rica

Manuel Antonio Nationalpark

Gå tilbage

Rejser til Manuel Antonio

Manuel Antonio National Park er Costa Ricas mindste nationalpark, og alligevel byder den på en fantastisk kombination af frodig regnskov med vandfald, lange sandstrande og flotte koralrev.

Hvorfor rejse til Manuel Antonio Nationalpark?

Manuel Antonio Nationalpark er Costa Ricas lille, men levende, hjørne af uberørt natur. Den er hjemsted for mange forskellige arter af både dyr og planter og strækker sig over både skov, kyst og øer. Her kan du udforske regnskoven, dykke ved korallerne og se mange forskellige dyr i deres naturlige omgivelser.

Du kan opleve alt fra dovendyr, farverige aber og eksotiske fugle til regnskovens tætte beplantning og betagende udsigter over Stillehavet. Gå rundt blandt mahognitræer, gummifigentræer, cedertræer og mangrover og se blomstrende buske fulde af sommerfugle og tætvoksende bregner.

Fantastiske strande omkring Manuel Antonio

Manuel Antonio byder på et fantastisk udvalg af strande, fra vilde, hvide sandstrande til små skjulte bugte. Du kan slappe af under palmetræerne, snorkle i klart turkis vand og nyde solnedgangen over Stillehavet. Strandene i nationalparken er fredede, og derfor vil du opleve både koraller, grene og sten, som bølgerne skyller ind over det gyldne sand. De ligger smukt omgivet af palmer og hibiscusblomster, og den tætte natur står i stærk kontrast til det knaldblå vand.

Playa Manuel Antonio er kendt for sit krystalklare vand og lyse sand, og det er det perfekte sted at slappe af og nyde solen. Strandens mangrove-vadehav er også et ideelt sted at observere fugle.

Playa Espadilla Sur er en mere fredelig strandoplevelse. Denne strand er perfekt til snorkling og fiskeri og er endda hjemsted for nogle af parkens mest sjældne og truede dyr.

Eksotisk dyreliv: Costa Rica når det er allerbedst!

Manuel Antonio er hjemsted for masser af dyr og fugle, så som egernaber, dovendyr, brøleaber, tukaner og myreslugere. En rejse til Manuel Antonio giver dig mulighed for at lære mere om dette fascinerende dyreliv og komme helt tæt på!

Vil du på eventyr inde i regnskoven, vil dygtige naturguider tage dig med gennem parken og fortælle om området og dyrelivet. Her er der mange dyr! De er faktisk ret vant til mennesker, for i den lille nationalpark kommer der mange turister. Derfor er det ofte muligt at komme ganske tæt på dyrene. Oplev rådyr, aber, vaskebjørne, næsebjørne, for ikke at tale om de mange insekter, leguaner, fugle og frøer i alverdens neonfarver.

Manuel Antonio Nationalpark: aktiviteter for enhver smag

Der er masser af aktiviteter i og omkring Manuel Antonio. Du kan for eksempel tage på vandreture, deltage i guidede ture, klatre i trækronerne, sejle i kajak eller rafte på floderne, eller dykke og snorkle blandt farverige fisk og koraller.

Vandreture i naturen

Manuel Antonio Nationalpark er hjemsted for nogle af Costa Ricas smukkeste vandrestier, der tager dig gennem frodige regnskove, langs ældre vulkanske strukturer og til betagende strande og udsigtspunkter. Hvis du er på udkig efter et eventyr, kan du prøve Punta Catedral Trail eller Miguel Antonio Trail for nogle spektakulære udsigt- og dyrelivsmuligheder.

Sendero Punta Catedral er en af parkens mest populære vandrestier og byder på betagende panoramaudsigt over Stillehavet og de omkringliggende strande. Turen er let og tilgængelig for alle aldre, og du vil med garanti støde på nogle af parkens mest ikoniske dyrearter undervejs.

Jungleture i natten

Tag på nattetur i junglen og se natdyrene vågne op. Du går udstyret med en lommelygte sammen med en guide, der ved, hvor dyrene holder til. Hold udkig efter lysende øjne i mørket og se nogle af de dyr, du ellers ikke lige ville få øje på i naturen.

River rafting på Savegre-floden

Vil du have en af de mere spændende og adrenalinsparkende oplevelser, så kan du tage på river rafting på Savegre-floden. Den er omgivet af flot natur, så du har også tid til at se de flotte omgivelser.

Katamaran-tur eller havkajak

På ture ud på vandet kan du være heldig at spotte delfiner. Se regnskoven fra vandsiden og besøg flotte strande, hvor du kan snorkle og udforske livet under havoverfladen. Du kan også tage ud på havet for at fiske eller dykke.

Ridetur i Manuel Antonio Nationalpark

Du kan også opleve Manuel Antonio Nationalpark fra hesteryg og se naturen lidt oppefra uden de store strabadser.

Manuel Antonio by

Manuel Antonio by er nok snarere en landsby. Her er en samling små butikker, restauranter, barer og en hel masse gadeboder, der sælger souvenirs. 10 minutters kørsel fra Manuel Antonio ligger den lidt større by Quepos, der har lidt flere muligheder, hvad angår internationale restauranter og festlige barer.

Men det ER altså ikke bylivet, du bor her for, men naturen.

Bo godt i Manuel Antonio Nationalpark

Du bor godt i Manuel Antonio Nationalpark. Her er flere gode hoteller, og du skal selvfølgelig både vælge efter hotellets faciliteter og beliggenheden ift. nationalparken.

De fleste af vores gæster ønsker at bo tæt på nationalparken og strandene, fremfor byens liv og restauranter.

Vores hotelfavorit i Manuel Antonio Nationalpark er Hotel Costa Verde, der ligger smukt ud til Stillehavet. Fra hotellet og flere af værelserne er der en betagende udsigt over havet, mens andre værelser er omgivet af frodig jungle. Hotellets motto er "Stadig flere aber end mennesker", og det lever de op til. Hvis du er heldig, kan du også spotte dovendyr og tukaner fra din liggestol ved poolen! Hotellet har fokus på bæredygtighed og gør en indsats for at støtte lokale kunsthåndværkere og lokalsamfundet. Læs mere om Hotel Costa Verde her.

Hvornår skal man rejse til Manuel Antonio?

Det bedste tidspunkt at besøge Manuel Antonio afhænger meget af dine personlige præferencer, og hvad du ønsker at opleve på din rejse. Costa Rica har to hovedsæsoner: tør- og regnsæsonen.

Tørsæsonen (december til april): Det er den mest populære tid at besøge Manuel Antonio, da vejret er fantastisk med masser af solskin og næsten ingen regn. Men sammen med det gode vejr kommer også højere priser og større menneskemængder.

Regnsæsonen (maj til november): Hvis du ikke har noget imod lidt regn, er det et fantastisk tidspunkt at besøge Manuel Antonio. Ofte kommer regnen som store byger om eftermiddagen, og derfor vælger de fleste at tage på ture om formiddagen, og slappe af om eftermiddagen.

Andre fantastiske nationalparker i Costa Rica

Costa Rica er kendt for sin helt fantastiske natur og de mange spændende nationalparker, der findes her. Der er et væld af forskellige nationalparker at vælge imellem, så det handler om at vælge den, der passer bedst til dig.

Corcovado Nationalpark er den store og vilde nationalpark, der ligger meget  afsides. Her er i den helt tætte regnskov er dyreoplevelserne helt unikke, og samtidig kan du opleve strande, tropiske øer og snorkling.

Arenal Nationalpark skiller sig ud med sin imponerende vulkan, der rejser sig majestætisk over regnskoven med sin karakteristiske form. Arenal er nok Costa Ricas største og mest berømte seværdighed! Regnskoven byder på en masse spændende oplevelser – du kan gå på hængebroer, opleve spektakulære vandfald og bade i varme kilder.

Monteverde Cloud Forest Reserve er ikke en egentlig regnskov, men derimod en tågeskov. Den ligger hele 1400 meter over havets overflade, hvilket betyder, at trækronerne er indhyllet i tåge. Her kan du opleve bjerge og en fantastisk natur med tæt tågeskov, ziplining, hængebroer og et væld af dyr!

Tortuguero Nationalpark ligger på Costa Ricas østkyst, modsat de ovenstående nationalparker. Den byder på et noget anderledes dyreliv – og den er kendt for at have "skildpaddegaranti". Du kan nemlig både opleve skildpadder på de mørke sandstrande og i floderne. Tag på en sejltur langs floden og spot krokodiller, papegøjer og masser af aber.

Se vores guide til Costa Ricas nationalparker her!

Sammen skræddersyr vi din rejse til Costa Rica

Costa Rica er et rundrejseland med rigtig mange spændende nationalparker. Det er oplagt at besøge flere af dem på én rejse. Ring eller skriv til os, så tager vi en snak om dine ønsker og sammensætter en skræddersyet drømmerejse til dig.

Vores udvalg af rejser er bredt, men vi er her for at lytte til dig og skræddersy oplevelserne efter dine ønsker. Vores rejseforslag er her blot for at inspirere dig, og når du bestiller et rejsetilbud til Costa Rica hos os, kan vi tage en snak om dine unikke ønsker og behov. Resultatet bliver til din Costa Rica-drømmerejse.

Billeder

Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica
Rejser til Costa Rica

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Manuel Antonio Nationalpark

Flere hoteller i Manuel Antonio Nationalpark

Oplevelser