Montreal

Montreal er Canadas næststørste by, og næsten alle taler fransk i byen - så hvis du skal have lidt fransk input på din rejse til Canada, så er det er godt sted at starte! Montreal er Canadas næststørste by, og næsten alle indbyggere taler fransk - det er faktisk den næststørste fransktalende by i verden, efter Paris. På grund af de mange fransk-sindede indbyggere er stemningen i Montreal også meget lig Frankrig - et skønt miks af fransk charme, engelsk kultur og canadisk særpræg. Det er hovedsageligt er den gamle by, der trækker med sine hyggelige parisiske gader og masser af spændende butikker og restauranter. Du kommer helt sikkert forbi katedralen Notre Dame Basilica, der til forveksling ligner Notre Dame i Paris. Den er ikke kun imponerende udefra, indeni er der et fantastisk lys med det lysende blå loft og de farvede vinduer - og bygningen bliver kaldt "den blå katedral" af samme grund. Også Canadas største kirke, St. Joseph Oratory, er et smukt syn, og den ligger omgivet af en dejlig have. Flere steder i byen kan du skimte den store, runde kuppel, The Biosphere. Det er et museum med udstillinger om biologi, bæredygtighed, økosystemer og meget andet omkring miljø. Havnepromenaden byder på en hyggelig slentretur langs vandet, hvor skibene ligger på rad og række, og har du lyst til lidt fred og ro, så tag til Mount Royal Park. Byen har også en fantastisk botanisk have med svaner, mennesker og kæmpemæssige skulpturer klippet ud af buske.

Hoteller i Montreal

Days Inn Montreal Downtown er ret enkelt og lidt slidt, men det venlige personale og den centrale beliggenhed gør det til et rigtig godt hotel alligevel! Det ligger lige ud til den gamle bydel og kun en kort gåtur fra Chinatown, så du kommer næsten ikke tættere på centrum. Værelserne er gode, og de er udstyret med gratis wifi, minikøleskab, skrivebord, kaffemaskine og TV. Du spiser morgenmad i restauranten ved siden af hotellet, som også har åbent hele aftenen og serverer udmærket mad.

Rejser til Montreal

CA02
Toronto, Huntsville, Pembroke, Ottawa, Montreal, Quebec City, Isle-Aux-Coudres, Saguenay, Saint Alexis-des-Monts og Belleville