New York

New York - Byen der aldrig sover! Mangfoldighedens by! New York er bare noget for sig selv, og du kan næsten ikke rejse til USA uden at besøge den berømte by. Her bliver alle accepterede, og der skal meget, måske endda rigtig meget, til at få New Yorkerne til at rynke øjenbrynene af noget, de ser i gadebilledet. Udover alle de forskellige mennesker, byder byen også mange forskellige oplevelser. Af klassiske oplevelser i byen kan nævnes museumsbesøg på Guggenheim og MOMA, menneskemylderet på Times Square, shopping på 5th Avenue, en gåtur over Brooklyn Bridge og en sejltur til Staten Island, hvor du har en fantastisk udsigt til Frihedsgudinden og New Yorks Skyline. Byen har også mange lidt mindre kendte, men langt fra mindre gode, oplevelser at tilbyde. Vil du have fred og ro, så tag på udflugt til Governors Island, hvor du kan gå ture og holde picnic, og skal der være mere gang i den, kan du tage til Coney Island, hvor du kan prøve over 50 forskellige forlystelser. Besøg bydelen Bronx, der har æren for hiphop, breakdance og graffitistil, eller oplev en enestående, privat kunstsamling på the Frick Collection. Se store teateropsætninger og flotte musicals på Broadway og tag en tur rundt på Manhattan på cykel – endelig har de fået lavet cykelsti, så du kan træde i pedalerne og opleve byen i dit eget tempo. Også når det kommer til udvalget af restauranter er New York mangfoldighedens by. Sæt tænderne i en saftig burger, smag en mandel-croissant i New Yorks mest berømte bageri, Mille Feuille, spis pizza og pasta i bydelen Little Italy og slap af med byens bedste kaffe på Café Grumpy. Der findes kort sagt ikke det, du ikke kan lave, spise eller prøve i New York!   

Rejser til New York

Hoteller i New York

Comfort Suites North Bergen er et nydeligt hotel, der ligger i Jersey en håndfuld kilometre fra downtown Manhatten. Hotellet har en shuttle bus, der kører til Times Square hver dag, så du kan nemt komme til og fra (imod betaling). Hotellet har enkle pæne værelser med gratis internet, et lille fitness center og som noget usædvanligt er morgenmaden inkluderet i opholdet.

The Hotel Beacon er et virkelig godt hotel, der ligger meget centralt på Upper West Side tæt på Central Park og et par subway-stop fra Times Square. Her er dejlige, rummelige værelser med gode faciliteter og afslappet stemning. Er du heldig får du en fantastisk udsigt over byen. Du kan spise en god morgenmad i en cafe lige ved siden af hotellet.

Pennsylvania er et flot, klassisk hotel midt på Manhattan kun en enkelt blok fra Empire State Building. Hotellet blev bygget i 1919, og er et af New York City´s største hoteller. Lobbyen er ekstrem stor og travl og har en god stemning. Værelserne varierer meget i størrelse og stand, nogle er store, nogle er små, nogle er lidt slidte og andre er helt nyistandsatte. Hotellet har en døgnåben coffee shop.

Radio City Apartments er et rigtig godt lejlighedshotel, der ligger helt centralt i byen nogle få hundrede meter fra Times Square. Her er udmærkede lejligheder med tekøkken med både komfur og køleskab, så du kan nemt lave din egen mad. Men du kan også gå ned i stueetagen, hvor der ligger en italiensk restaurant og et pizzeria. Der er gratis WIFI over det hele, og du er meget tæt på forskellige subway stationer.

The Frederick Hotel er et godt hotel, der ligger mellem SoHo og Tribeca og ikke langt fra Wall Street, Chinatown og Greenwich Village. Det har 108 enkle, men nydelige værelser. De varierer lidt i størrelse, men har alle fornødne faciliteter. Der ligger en Starbucks Coffee i stueetagen, butikker og restauranter tæt på og flere subway-stationer lige uden for døren.

Travel Inn Hotel er et helt fint hotel, som ligger midt på Manhattan – kun tre blokke fra Times Square og i gåafstand fra mange seværdigheder fx Central Park og Empire State Building. Værelserne er gode, men interiøret er lidt slidt – her er dog alt hvad du har brug for fx TV, køleskab og gratis wifi.  

Wellington Hotel er et nydeligt og dejligt hotel, der ligger i Broadwaykvarter i gåafstand til Rockerfeller, Times Square og Broadway.