Nong Khiaw

Nong Khiaw er en lille by, der ligger ned til Nam Ou floden - på et sted hvor floden tager sig et ordentligt sving, så når du er i byen, har du floden på begge sider. Her er ikke meget at lave i selve byen - du skal lige se det lille temple - så nyd bare livet og stemningen eller tag på udflugt ud i de vidunderlige omgivelser. Du kan vandre, køre på cykel, sejle i kano eller kajak, eller hvis du er helt vild klatre i bjergene. Du kan også besøge Pha Tok grotten et stykke uden for byen, hvor du skal op af nogle meget stejle trapper for at se, hvor befolkningen gemte sig for amerikanske bomber i 1960erne. 

Rejser til Nong Khiaw

458
Luang Prabang, Oudomxay, Muang Ngoi, Trekking, Nongkiau, Luang Prabang, Vang Vieng, Vientiane og Bangkok

Hoteller i Nong Khiaw

Mandala Ou Resort er et dejligt sted, der ligger helt fantastisk smukt ud til floden og bjergene. Hotellet er ejet af Nick og hans kone - de to er super søde og vil helt sikkert få dig til at føle dig hjemme! Du bor i små, hyggelige bungalows, der er helt simpelt indrettet, men af en eller anden grund er der ingen dør ud til toilettet, så der er ikke meget privatliv. Som mange andre steder i Laos er der altså hanegal fra tidlig morgenstund, så husk ørepropper! I den dejlige lille have er der en pool, hvor du kan flyde rundt og nyde den skønne udsigt ud over floden. Du får lækre måltider på restauranten, og bagefter kan du jo snuppe en velsmagende piña colada hos Kenny i baren. Gå en tur i urtedampbad, tag en yogatime eller lån en gratis cykel og kør de fem minutter ind til byen.

Nam Ou River Lodge er et lille og simpelt hotel, der ligger smukt lige ned til floden, men du kan stadig gå ind til byen på 5 minutter. Her bor du i enkle, men pæne værelser med loftsvifte, balkon med udsigt og eget badeværelse, og du får gratis WiFi på fællesområderne. Nyd solnedgangen over floden og spis på hotellets restaurant, hvor du kan smage laotiske, thailandske og internationale retter. Vær opmærksom på, at der kun tages imod kontantbetaling.

Nong Kiau River Side består af enkle, men fine træ- og bambusbungalows med egen terrasse og udsigt over floden.