Nyaung Shwe

Den lille by Nyaung Shwe ligger et par kilometer nord for Inle Lake, og her er lidt butikker og restauranter samt det unikke Shwe Yan Pyay kloster, der er lavet i teaktræ og har mange smukke teaktræsmøbler og udskæringer. Inle Lake er Burmas næststørste sø og ligger i bjergene i den centrale del af landet. Det er en ferskvandssø fuld af fisk og med smukke omgivelser – et pragtfuldt sted, som alle burmeserne elsker. Folk her lever af søen. De fisker selvfølgelig, men de dyrker også frugt og grønt på små, flydende øer. Handel foregår også på vandet på de flydende markeder, hvor både sælgere og købere kommer sejlende i deres små både. Ud over at fortabe dig over udsigten over søen og det liv, der leves på den, så finder du ved Inle Lake også et af Burmas vigtigste templer, Paungdawoo Pagoda. Denne pagode blev bygget i år 1500 og er kendt for sine fem ca. 50 cm høje Buddhastatuer bygget i træ og påsat så meget bladguld på dem, at de nu bare ligner store, gyldne klumper. Du kan også besøge et sted, der opdrætter burmeserkatte, som jo er en race, der er ved at uddø. Slå et smut forbi cigaretrullefabrikken og smage en cigaret med lakridssmag, eller shop efter godt håndværk hos sølvsmeden eller i en vævestue. Udover lækre bomuldsvarer og ægte silke er området også kendt for at kunne væve med tråden fra lotusblomsten!

Hoteller i Nyaung Shwe

Blue Vanda er et mindre hotel der består af hytter. Hotellet ligger kun en kort køretur fra Nyaung Shwe-centrum og Inle Lake. Blue Vanda er omgivet af frodige haver, og har en flot udsigt ud over bjergområderne. I din hytte kan du gøre brug af aircondition, en elkedel hvor du kan brygge kaffe og te, eller sidde på terrassen mens du bruger hotellets frie, og nogle gange velfungerende WiFi-forbindelse. Er du vild med hjemmebag? Så kan du godt glæde dig til restaurantens hjemmebagte brød, der skulle smage rigtig godt! Blue Vanda’s restaurant serverer morgenmad hver dag, og skulle trætheden melde sig efter nogle lange gåture, kan du passende slutte dagen af på Rooftop Sunset Bar, hvor der er forfriskninger og kølige drinks.

Hotel Amazing Nyaung Shwe ligger i byen i gåafstand til markedet og adskillige smukke pagodetempler. Værelserne er lyse og flotte og har alt, hvad du skal bruge, inklusiv internet (når det virker). Du kan spise aftensmad på den dejlige restaurant med borde spredt ud over en hyggelig terrasse - det perfekte sted til en romantisk middag. Hotellet har også en lækker spa, hvor du kan lade dig hensynke til en skøn massage.

Thanakha Inle Hotel er et hyggeligt mindre hotel, der ligger i Nyaung Shwe, med udsigt til kanalen der fører til Inle Lake. Du kan ligge og slappe af i swimmingpoolen dagen lang, og ellers har du mulighed for at surfe på nettet, da der er fri ustabil WiFi på hele hotellet. På de hyggelige værelser er der aircondition, fladskærms-tv, skrivebord og eget badeværelse med bruser. Du kan indtage morgenmad på hotellets restaurant, som i øvrigt er med i prisen, og ellers kan du benytte dig af hotellets to spisesteder, The Jetty Restaurant og Thanaka Bistro, hvor der bliver serveret østlige og vestlige retter – så grib gaflen og dyk ned i de lækre herligheder!

Viewpoint Lodge er et meget flot sted med 18 hytter, placeret for enden af en kanal der fører direkte ud i Inle søen. Her skal du tage til, hvis du gerne vil have ro, og få plads til at slappe af. Hytterne er placeret i et flot naturområde, og her er virkelig smukt. Alle hytterne har aircondition, fladskærms-tv og en terrasse, hvor du kan sidde og nyde naturen og den gode udsigt. Har du brug for at blive opdateret på virkeligheden, kan du benytte den frie internetforbindelse, der findes på Viewpoint Lodge, når den virker. Melder sulten sig, så tag forbi Restaurant The Shan der tilbyder burmesisk mad, og ellers serveres der østlige og vestlige retter i The Lounge.