Malaysia

Penang Island

Gå tilbage

Rejser til Penang Island

 

Penang Island ligger på Malaysias vestkyst, og øen er berømt for sin blandede kultur og dejlige mad. Faktisk bliver øen kaldt for landets madhovedstad, fordi der bliver serveret helt vidunderlig asiatisk mad overalt i byerne.

Georgetown – en farvestrålende by fuld af kontraster

Penang har så meget, der skal ses, smages og opleves. Øens største by er Georgetown, og her er masser af spændende shoppemuligheder og turistattraktioner. Byen er på UNESCOs Verdensarvsliste og byder, udover fristende madboder, på et hav af smukke gamle bygningsværker og ikke mindst imponerende streetart.

Det er en spændende by fuld af kontraster. Nye højhuse står side om side med farvestrålende buddhistiske templer og gamle engelske villaer fra kolonitiden.

I den gamle bydel er der malet kunstværker rundt i gaderne, og flere af dem er verdensberømte. Det er virkelig spændende at gå på opdagelse i de mange og forskelligartede værker. Hver bygning, hver farve og hvert gadekøkken fortæller en historie.

Oplev den spændende Street of Harmony, hvor religionerne lever side om side. Her ligger en moské, et kinesisk tempel, et indisk tempel og en kristen kirke som et tydeligt tegn på Malaysias multikulturelle samfund.

Smukke templer og store kulturelle oplevelser

Er du til lidt kulturel fordybelse, så er templerne, moskeerne og de andre hellige steder ikke bare smukke at se på – de fortæller også historien om en ø, hvor forskellige kulturer og traditioner mødes.

Du bør helt sikkert tage forbi Kek Lok Si-templet – et af de største og smukkeste buddhistiske templer i Sydøstasien. Det ligger imponerende på en bakke og er et vidunder af arkitektur fuld af statuer, pagoder og smukke haver.

Penang: Malaysias madhovedstad

Øens historie går igen i byens store udbud af restauranter. Til trods for den store blanding af folkeslag, er det med succes lykkedes at holde madkulturen separeret, så her er en enestående mulighed for at prøve originale og velsmagende retter. Både kinesisk, malay, nyonya, indisk og selv gammeldags, europæisk mad er at finde på menukortet.

Du bør næsten prøve en stor middag på en ægte Nyonya-restaurant. Hos Hot Wok kan du nyde det autentiske køkken, som opstod da de første kinesiske immigranter kom til Malaysia. Maden kan beskrives som en eksotisk kunstart og rummer inspiration fra både Kina, Indien og Thailand.

Street food i Georgetown er noget, der får selv den mest kræsne til at smile. Prøv måske en Penang Laksa eller en Char Kway Teow. Du kan smage alt fra lækre indiske vegetarretter til velsmagende retter med præg af muslimsk og kinesisk kultur.

Afslapning på Penangs flotte strande

Men Penang er mere end bare Georgetown. Her er nemlig masser af dejlige strande, hvor du bare kan smide skoene og glemme tiden.

Øens bedste strande finder du omkring Batu Feringghi, men den meget afsidesliggende og øde Monkey Beach er bestemt også et besøg værd – her kommer du nemmest til med båd. Her er sandet lyst og fint, og vandet har den flotteste farve.

Besøg mindre byer på Penang

Det er også sjovt at besøge de mindre byer på Penang, hvor du rigtigt kan opleve øens sjæl. Nordpå ligger byen Batu Feringghi, der har en hel botanisk have med tropiske krydderier. Her vokser krydderierne side om side i smukke omgivelser, og her dufter simpelthen fantastisk!

Penang byder på flere små landsbyer, der giver et unikt indblik i det mere traditionelle og landlige liv i Malaysia. Disse landsbyer, eller "kamponger" som de kaldes lokalt, ligger spredt rundt omkring på øen og tilbyder en pause fra byens travlhed med deres fredfyldte atmosfære, traditionelle træhuse og omgivelser af frodig natur.

Lige ved indgangen til Penang National Park ligger landsbyen Teluk Bahang, som er et godt udgangspunkt for at udforske parkens naturlige skønheder. Selvom området har udviklet sig med turistattraktioner, har landsbyen stadig en følelse af det traditionelle fiskerleje.

Denne lille fiskerlandsby ligger langs østkysten af Penang og er mindre påvirket af turisme, hvilket giver et mere autentisk indblik i det lokale liv. Her kan du se fiskerne  komme ind med deres daglige fangst og nyde en roligere side af ølivet.

Natur og eventyr venter på Penang

For dem, der søger lidt eventyr, er der masser af muligheder. Cykling, kajakroning, eller bare en god gammeldags dag på stranden – Penang har det hele.

Oplev fx vandreruterne i Penang Nationalpark. For naturelskere tilbyder denne park fantastiske vandrestier, der fører til afsidesliggende strande og gennem mangroveskove. Tjek Kerachut Beach og Turtle Sanctuary.

Endnu et must see er Penang Hill. Tag kabelbanen op til Penangs højeste punkt 821 meter over Georgetown. Herfra kan du nyde udsigten, enestående udsigt over hele den spraglede by med den malaysiske hoved-ø i baggrunden. Det er det perfekte sted at se solen gå ned. På toppen af bjerget, blandt aber, leguaner og sjældne blomster, finder du selvfølgelig en superklassisk, engelsk restaurant. David Brown's Café har ikke ændret sig, siden de første engelske gentlemen ankom for over 100 år siden.

Billeder

Kek Lok Si Templet
Rejser til Malaysia
Georgetown på Penang Island
Rejser til Malaysia
Rejser til Malaysia
Rejser til Malaysia
Rejser til Malaysia
Rejser til Malaysia

Hoteller i Penang Island

Flere hoteller i Penang Island

Oplevelser