Periyar

Periyar Nationalpark er det mest populære dyrereservat i Sydindien. Området er omkring 900 kvadratkilometer stort og består mest af skov, floder og den flotte, kunstige sø Lake Periyar. Nationalparken bliver betegnet som både et elefant- og tigerreservat, da her både lever indiske elefanter og den sjældne og truede bengalske tiger. Du kan komme på vandreture, sejlture på floderne og ture i oksekærrer – hold øjnene godt åbne og spejd efter dyrelivet. Ud over elefanter og tigre lever her også bisonokser, sambar-hjorte, vildsvin, langur-aber, oddere, flyvende egern, over 200 fuglearter, over 100 sommerfuglearter og mange flere… En af de bedste ture, du kan komme på her i nationalparken, er en morgensejltur på Lake Periyar. Det er på dette tidspunkt, at dyrene kommer ned til vandet for at drikke. Du glider stille gennem morgendisen, mens du kigger efter dyrelivet omkring søen. En fantastisk måde at starte dagen på!

Rejser til Periyar

874
Kochi, Periyar, Kerala Backwaters (Husbåd) og Marari Beach
876
Mahabalipuram, Pondicherry, Tharangambadi, Thanjavur, Madurai, Periyar, Kerala Backwaters og Cherai Beach.

Hoteller i Periyar

Hotel Tree Top er et rigtig dejligt sted, hvor bungalows og værelser er bygget i klassisk kolonitidsstil. Det ligger omgivet af smuk natur lidt uden for byen, så her er masser af fred og ro og frisk luft. Den grønne have er fyldt med aber og hyggelige bungalower, der dog er lidt simpelt indrettet. Her er internetforbindelse i lobbyen, og maden i restauranten er virkelig dejlig.

Thekkady Wild Corridor er et dejligt sted, der ligger i smukke omgivelser under 10 minutter fra Periyar nationalparken. Værelserne er rigtig gode har fine faciliteter, og alle har balkon. Her er masser af skønne træer, der giver god atmosfære, her er pool og du kan få skønne ayurveda & spa behandlinger.